Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
tabe de baade Wggehvide og de øvrige i Vand op
lsselige Dele.
Dette sidste er derimod ikke Tilfældet, naar man
indflrcenker sig til at bage Kartoflerne i varm Aste,
ligesom man pleier at gjpre i Syden med Kastanierne.
Ligeledes bevares Wggehviden i Kartoflen, naar den
efterat være flrcellet og skaaren i Stykker bringes i
kogende Fedt. Paa denne Maade spises Kartoflerne
meget ofte i Frankrig, og i Paris seer man hyppig
Personer midt paa Gaden mange Timer af Dagen
koge Kartofler i Fedt, som kjsbes og spises paa Stedet
af AlmUen.
Kaal og Kaalroer (kaalrabi).
Kaal og Kaalroer ere gode Næringsmidler, men
de ere af forsijellig Værdi for Ernæringen, eftersom man
bruger Hovedet eller Rødderne. Alle de Sorter Kaal,
hvoraf man spiser Hovedet eller Bladene, ere
langt rigere Næringsmidler end de, hvis Rydder man
bruger. Dette gjcelder især om Hvidkaalen eller den
almindelige Hovedkaal. Her i Landet og i Norge
bruges Hvidkaalen kun i frisk Tilstand, men da den
vanflelig holder sig frisk Vinteren over, vilde det være
ønskeligt, at man lagde den ned til Simrkaal, hvilket
bruges meget almindeligt i andre Lande, navnlig i