Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
58 tabe de baade Wggehvide og de øvrige i Vand op lsselige Dele. Dette sidste er derimod ikke Tilfældet, naar man indflrcenker sig til at bage Kartoflerne i varm Aste, ligesom man pleier at gjpre i Syden med Kastanierne. Ligeledes bevares Wggehviden i Kartoflen, naar den efterat være flrcellet og skaaren i Stykker bringes i kogende Fedt. Paa denne Maade spises Kartoflerne meget ofte i Frankrig, og i Paris seer man hyppig Personer midt paa Gaden mange Timer af Dagen koge Kartofler i Fedt, som kjsbes og spises paa Stedet af AlmUen. Kaal og Kaalroer (kaalrabi). Kaal og Kaalroer ere gode Næringsmidler, men de ere af forsijellig Værdi for Ernæringen, eftersom man bruger Hovedet eller Rødderne. Alle de Sorter Kaal, hvoraf man spiser Hovedet eller Bladene, ere langt rigere Næringsmidler end de, hvis Rydder man bruger. Dette gjcelder især om Hvidkaalen eller den almindelige Hovedkaal. Her i Landet og i Norge bruges Hvidkaalen kun i frisk Tilstand, men da den vanflelig holder sig frisk Vinteren over, vilde det være ønskeligt, at man lagde den ned til Simrkaal, hvilket bruges meget almindeligt i andre Lande, navnlig i