Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
70 tpr, før de ere borte eller gjenuemgravede af utallige Insekter; men en nh Regn lokker dem frem igjen i rigelig Mængde. Om Efteraaret, som er den rette Tid for de fleste og bedste Arter, ere de mere varige, fordi Luften da er fugtigere, og Duggen længe dækker Marken. Svampene ere de Vcexter, som i deres Sammen- sætning meest ligne Dyrenes Kjhd, da de mangle Stivelse, men ere rige paa ceggehvideartede Stoffer. I Norge er det almindelig bekjendt, at naar Koen „sopper" (lpber efter og i Hovedsagen lever af Svampe), saa forpges Mælken, hvoraf man flutter, at Svampen maa være et godt og nærende Foder. Her som i Norge, Sverrig, England og det nordlige Tydflland har man i Reglen Modbydelighed mod Svampen som Fpde, og de bruges i disse Lande kun som Kryderi eller Lækkeri paa de Velhavendes Bord. Flere as de længst kjendte og meest brugte somTrsflen, Keisersvampen og Kongesvampen, forekomme ikke i disse Lande. Derimod findes i de nordlige Lande andre spiselige Svampe, som ikke forekomme i de syd- lige Lande. Heri Landet er den vigtigste spiselige Svamp Champignonen, som angives at have en Lugt, der ligner nymalet Meet. Den indsamles og faldbydes i smaa kvantiteter, men kunde vistnok faaes i ftørre MH