Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
tpr, før de ere borte eller gjenuemgravede af utallige
Insekter; men en nh Regn lokker dem frem igjen i
rigelig Mængde. Om Efteraaret, som er den rette
Tid for de fleste og bedste Arter, ere de mere varige,
fordi Luften da er fugtigere, og Duggen længe dækker
Marken.
Svampene ere de Vcexter, som i deres Sammen-
sætning meest ligne Dyrenes Kjhd, da de mangle
Stivelse, men ere rige paa ceggehvideartede Stoffer.
I Norge er det almindelig bekjendt, at naar
Koen „sopper" (lpber efter og i Hovedsagen lever af
Svampe), saa forpges Mælken, hvoraf man flutter,
at Svampen maa være et godt og nærende Foder.
Her som i Norge, Sverrig, England og det nordlige
Tydflland har man i Reglen Modbydelighed mod
Svampen som Fpde, og de bruges i disse Lande kun
som Kryderi eller Lækkeri paa de Velhavendes Bord.
Flere as de længst kjendte og meest brugte somTrsflen,
Keisersvampen og Kongesvampen, forekomme ikke i
disse Lande. Derimod findes i de nordlige Lande
andre spiselige Svampe, som ikke forekomme i de syd-
lige Lande.
Heri Landet er den vigtigste spiselige Svamp
Champignonen, som angives at have en Lugt, der
ligner nymalet Meet. Den indsamles og faldbydes
i smaa kvantiteter, men kunde vistnok faaes i ftørre
MH