Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

79 fljellige Dyrs Kjsd eller kjende de gængse Benævnelser paa Dyrenes forstjellige Dele; endnu færre vide, hvortil de forstjellige Stykker ere bedst flikkede, og hvilke af dem, de staae sig bedst ved at kjsbe. I de fleste Kogebsger søges forgjceves om nogenlunde grundig Belæring herom; en værdifuld Undtagelse herfra findes i Fru Mangors Shltebog, 8de forygede Oplag. Under Kapitlet Slagtning (Side 137—140) findes, ledsaget af 4 oplysende Tegninger, en god Veiledning om de herhenhprende Gjenstande. Som nogle almindelige Kjendetegn paa Beskaf- fenheden af det Kjsd, som faldbydes, indskrænker man sig til at anføre Følgende. Oxekjvd. Det bedste Oxekjød er gjennemtrcengt med et flint Net af Fedt, der ligesom Mærker angiver og stiller Kjhdtrevlerne fra hverandre; Kjødet har en frisk og saftig røb Farve. Fedtet er hvidt, fast og Huden glat. Imidlertid kan Fedtet paa udmærket Kjhd ogsaa være guult, naar Dyret s. Ex. har været fodret med Oliekager; dette svinder stærkt ved Kog- ning, dersom Dhret ikke senere har været fodret med Turnips. Oxekjpd as en ringere Art er mere tæt- trævlet og siapt, blegere af Farve med hvidagtigt, matfarvet Fedt samt ujævn Hud. I Kjsd af ringeste Slags ere de tætliggende Kjpdtrcevler almindelig nnmr- steenfarvede og seige at syle paa, Fedtet haardt som Skind.