Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
80 Kalvekjsd. Naar Nyrerne ere stærkt belagte med Fedt, er Kjvdet ialmindelighed af en god Slags. Det hvideste er ikke altid det bedste. Kjpdet af Stude- kalven er i Regelen lysere end af Qviekalven. Paa Tykbrhstet er en meget kjendelig Aare, naar denne er blaaagtig eller lyserød, er Kalven nyslagtet; har den derimod grpnne eller guulagtige Pletter, saa har Kjhdet hcengt for længe efter Slagtningen. Talgen er da løs, og det lugter gjerne stygt af Nyrerne. Lamm ekjvd. Godt Lammekjsd er fiint i Trev- lerne og ikke for msrkt i Farven. Fedtet er fast og hvidt. Faarets Kjpd er almindeligviis mørkere end Vcederens og har tættere Trævler og fastere Fedt. Det bedste Middel til at kjende, om Kjsdet er friskt, er at stikke en spids tilflaaren Pind af haardt Træ ind i Kjsdet i Nærheden af Benet; har Kjsdet den mindste „Tanke", kjendes det paa Lugten, naar Pinden trækkes ud. Svinekjsd, Flæsk. Paa fcerfl Flæsk er Kjodet tæt, glat og af en klar Farve, og Fedtet fast. Naar det er gammelt, er det klampt og slapt. Guult Flæsk er af en mindre god Slags. Om Flæsket og Svine- kjsdet er friflt, kan prsves paa samme Maade som ved Lammekjvd etc. Bed Jndkjsb af Fisk bør det erindres, at disse ikke ere ligegode til enhver Aarstid; her skal derfor