Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Kalvekjsd. Naar Nyrerne ere stærkt belagte
med Fedt, er Kjvdet ialmindelighed af en god Slags.
Det hvideste er ikke altid det bedste. Kjpdet af Stude-
kalven er i Regelen lysere end af Qviekalven. Paa
Tykbrhstet er en meget kjendelig Aare, naar denne er
blaaagtig eller lyserød, er Kalven nyslagtet; har den
derimod grpnne eller guulagtige Pletter, saa har Kjhdet
hcengt for længe efter Slagtningen. Talgen er da
løs, og det lugter gjerne stygt af Nyrerne.
Lamm ekjvd. Godt Lammekjsd er fiint i Trev-
lerne og ikke for msrkt i Farven. Fedtet er fast og
hvidt. Faarets Kjpd er almindeligviis mørkere end
Vcederens og har tættere Trævler og fastere Fedt.
Det bedste Middel til at kjende, om Kjsdet er friskt,
er at stikke en spids tilflaaren Pind af haardt Træ
ind i Kjsdet i Nærheden af Benet; har Kjsdet den
mindste „Tanke", kjendes det paa Lugten, naar Pinden
trækkes ud.
Svinekjsd, Flæsk. Paa fcerfl Flæsk er Kjodet
tæt, glat og af en klar Farve, og Fedtet fast. Naar
det er gammelt, er det klampt og slapt. Guult Flæsk
er af en mindre god Slags. Om Flæsket og Svine-
kjsdet er friflt, kan prsves paa samme Maade som
ved Lammekjvd etc.
Bed Jndkjsb af Fisk bør det erindres, at disse
ikke ere ligegode til enhver Aarstid; her skal derfor