Folkebad
For Landsbygden

Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen

År: 1908

Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 138

UDK: 613.4

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 158 Forrige Næste
17 Indvirkning paa et Omraade, som dog kanske blot kommer ind under Hygienens Udkanter. Det er Badningens For- hold til de ethiske-moraiske Begreber. Man har her lo gamle Ord vendinger, som antyder dette Forhold, nemlig: «En sund Sjæl i et sundt Legeme» og «en ren Sjæl i el rent Legeme». Man har ræsonneret saa, at en sund og frisk Person, han skulde ogsaa have større Modstandskraft mod lave og sygelige Fristelser end en Svekling. Og man har tænkt sig, al naar man havde et rent Legeme skulde man nødig ville besudle sig ved uværdig Omgang. Nu — hvor langt man vil føre denne Tankegang, og hvor megen Virkelighed man vil lægge i den, derom biir vel Opfatningerne høist forskjellige; men noget er der vel i dette Ræsonnement1. Sikrere er der vel noget i den Tanke, at man ved vel indrettede Bad skulde kunne trække Folk fra Værtshusene — eller da saadanne paa Landsbygden her hos os er forholds- vis sjeldne, faar vi holde os til deres Afløsere Kaffehusene — og til Badstuerne. Dette tror Forf. meget paa; men da er ogsaa Betingelsen, at man indretter sig med det for Øie. Man maa da ihvertfald sørge for at indrette Badet saa behageligt, at Folk finder en virkelig Nydelse i det og gjerne søger det igjen. Desuden burde man i Tilslutning til Badet have et lidet Forsamlingsrum, hvor Folk kunde trælles, linde Aviser, Tidsskrifter og kanske Bøger, og hvor de kunde opholde sig, før de skulde ud igjen i Kulden. Først naar Badet er indrettet slig, al det gjerne søges, kan det lænkes al blive en god og behagelig Erstatning for Kneipen, og paa den Maade ogsaa blive et værdifuldt moralsk Hjælpemiddel. 1 Den paa mange Steder herskende Blufærdighed for fælles Badning mellem Personer af samme Kjøn kan ikke bero paa en ren Sjæl i et rent Legeme. At normale voksne Mandfolk føler Ubehag ved at bade i andre Mandfolks Nærvær maa bero paa indestængte, usunde Forestil- linger og en altfor høi Grad af Sensibilitet. Det kommer af, at man er blit saa uvant med at blotte sig og bade, og er vistnok en Overlevning fra den Tid, da Ordet «Mave» fremkaldte dyb Rødmen. En saadan Blu- færdighed var vist ukjendt hos de gamle Grækere og Romere, selv da Sæderne stod meget høit hos dem. 2 — Folkebad for Landsbygden.