Folkebad
For Landsbygden

18 Kapitel III. De vigtigste Badeformer og deres Virkning. Vi skal i dette Kapitel beskrive de Badeformer, som kan komme til Anvendelse for almindelig Brug, og det vil da sige de Heste Vandbad og Varmluftsbadene. Alle øvrige Bad har mest medicinsk Interesse og skal derfor ikke om- tales her. Paa Grændsen staar Solbadene, men de antages ikke at passe ind i Rammen for dette Skrift, hvorfor vi heller ikke skal befatte os med dem. Vandbadene inddeles almindeligst i kolde og varme, idet Temperaturen er af afgjørende Betydning for, hvordan Badet virker. A. Kolde Bad. De har som Kegel en Temperatur af 25 C. 1 og ned- over lige til Frysepunktet. Vand af denne Temperatur har følgende Virkning paa Huden og paa vor Organisme: Del første, som sker, er, at det kolde Vand berøver Huden en Del Varme; men idet de kuldefornemmende Nerveender i Huden derved irriteres, trækker Hudens Blod- kar og Muskler sig sammen, saaledes al Huden biir bleg og stram, og Blodet biir fortrængt fra Overfladen til Legemets Indre, til Muskler og Organer. Her fremkaldes paa Grund af den større Blodmængde en livligere Cirkula- tion, hurtigere Hjertearbeide og en forøget Stofomsætning. Aandedragene biir livligere og samtidig dybere. Følgen af delle er en stærkere Produktion af Varme. Det gaar imid- lertid ikke an, at denne stærkere Varmeproduktion fort- sætter længe, samtidig som Varmeafgiften gjennem Huden er nedsal. Følgen vilde blive, at Blodvarmen vilde stige over den tilladelige Grænse. 1 Her benyttes ved Temperaturangivelser altid Celcius. Vil man omgjøre dette til Reaumur, multipliceres Celciusgraderne med 4/s.