Folkebad
For Landsbygden

22 mere regelmæssigt. Sættes en Sil foran Vandstraalen, faar man Dusch. Det udelukkende kolde Styrte- og Duschbad har dog mindre Anvendelse som særegen Badeform; derimod som afsluttende andre Badeformer har det stor Betydning og omtales som saadant senere. I Badeanstalter, hvor Dusch og Styrt findes, er det dog ikke ualmindeligt, at Folk i hedeste Sommertid gaar ind og faar sig udelukkende en kold Dusch. Foruden de her omtalte kolde og kjølige Bad fra 25 C. og nedover, haves koldlunkne Bad fra 25 —33 . De virker som tolde Bad, men naturligvis langt svagere. B. Dusch- eller Brusebadet hører ikke udpræget hverken til de kolde eller varme Bade- former. Del kan benyttes baade koldt, lunkent og varmt. Vandet strømmer her gjennem en Sil nedover den Badende, som staar under. Silen befinder sig 1—3 in. over den Badendes Hoved, og Vandel kommer en Len fra et Kar, som befinder sig lige over Silen eller fra en høiere liggende Beholder. Vandet falder derfor ned paa den Badendes Legeme med en vis Kraft og udøver en mekanisk Irritation af Hudoverfladen, hvorved Hudens Nerver stimuleres, og der kommer en Blodtilstrømning til Huden. At dette meka- niske Irritament ikke er saa ganske uvæsentligt, skjønnes deraf, at hvis Duschen er kraftig: høit Fald og Tryk, saa vil man let faa Hovedpine deraf. Det anbefales derfor, al man ikke tager Duschen direkte paa Hovedet eller at man til Beskyttelse bruger en Badehætte af Oljelærred. Man pleier i samme Øiemed at stille Duschen eller Regnsilen skraa, saaledes at Vandet ikke træffer Hovedet, men Kroppen, ligesom man ogsaa modererer Trykker paa forskjellig Vis. Specielt har disse Momenter nogen Betydning lige- overfor Børn (Skolebad).