Folkebad
For Landsbygden

35 Varmluftsbad indrettet trappeforrnigt anordnede Bænke, saa de Badende sukcessivt kan gaa fra de mindre varme nedre Luftlag til de varmere øvre Luftlag af Værelset1. I større Badeanstalter, f. Ex. Romerbadene, er der i samme Hensigt et Par Baderum efter hinanden med forskjellig høi Tem- peratur. Hjertet arbeider noget hurtigere end normalt, men man faar ikke Hjertebank, da Hjertet istedetfor at an- strænges tvertimod lettes i sit Arbeide derved, at en for- holdsvis stor Del af Blodmængden samles ude i og under Huden. Derfor kan disse Varmluftsbad ogsaa benyttes til Patienter, hvor Hjertet er hindret i sit Arbeide og derfor o veranstrænges; men virkelige Hjertefeilspatienter fraraades dog bestemt at benytte den Slags Bad paa egen Haand uden efter Konferance med en Læge, da Midlet er stærkt indgribende, Den store Svedmængde, som afsondres, med sit Ind- hold af Udskillelsesstoffe (Urinstof etc.), som ellers skulde været udskilt gjennem Nyrerne, vil jo ogsaa lette disse i sil Arbeide. Specielt ved enkelte Nyresygdomme er det heldigt, at Nyrerne saaledes kan faa Huden til delvis at vikariere for sig. Hvor der er sygelige Vædskeansamlinger (f. Ex. Vattersot, Vand paa Lungen etc.) bidrager den gjennem Sveden afgivne store Vædskemængde til at mindske disse. Ogsaa ved rheumatiske Lidelser (Gigt) bruges Varm- luftsbadet meget. Man tænker sig al Rheumatismen be- staar i betændelsesagtige Ansamlinger i Vævene (Muskler, Hinder eller Nerver), og at disse opløses og medfølger den livlige Saftstrøm, som foregaar indenfra og ud gjennem Huden linder el Varmluftsbad. I ethvert Fald vil en Rheumatiker føle sig langt mygere og ledigere og fri for Smerter efter el saadant Bad. Den Stivhed man føler efter store Muskelanstrængelser, biir man ogsaa befriel for; sandsynligvis er Forklaringen den samme som ved den rheumatiske Stivhed. 1 Som hekjendt stiger Varmen tilveirs, og det er varmere under Taget end ved Gulvet.