Folkebad
For Landsbygden

37 en grundig Afkjøling (kjølig Dusch og drikke koldt Vand) \ saa pleier Symptomerne hurtig at give sig. Man kan dog vænne sig til at laale disse stærke Varm- luftsbad ganske godt, det viser bedst de mange Badetjenere, som ved saadanne Badeanstalter kan opholde sig flere Timer hver Dag i Temperaturer paa 70° og derover. Og der berettes ogsaa fra Frankrige om Arbeidere ved enkelte kemiske Fabrikker, som stadig hver Dag maa opholde sig og arbeide i 90 Varme, og de befinder sig udmærket derved. De mest bekjendte tørre Varm luftsbad er Ronierbadet; Badstuhadet staar paa Grændsen og kan snart høre til de tørre, snart til de fugtige. Begge grundes paa det samme Princip; men bande paa Grund af Tradition og paa Grund af den senere Ud- vikling har der dog dannet sig to forskjellige Typer. Romerbadet — ogsaa kaldet tyrkisk Bad — stammer fra de store Badeanstalter eller Thermer paa den romerske Keisertid, hvorom senere skal berettes. Det bestaar gjerne i Lighed med sit Forbillede af flere Varmerum: først ct Tepidarium med 45—55 Varme og Dugpunkt ved 30° og fra delte kommer man ind i et Rum af 65—80° Varme med Dugpunkt ved 30 . De sidstnævnte høie Temperaturer har ifølge de oven- anførte almindelige Bemærkninger væsentlig medicinsk In- teresse eller tjener som Luksus- og Nydelsesbad. Og Romer- badet har altid — sit Forbillede tro — beholdt Karak- teren af Badeform for Byer med større Anstaller og for Kulturcentrer, og mindre som Bad for den spredtboende Landbefolkning, hvorfor vi ikke skal gaa nærmere ind paa Beskrivelsen af saadanne Badeindretninger. 1 Mange staar i den Formening, at man absolut efter ethvert Svedebad bør drikke en Mængde for at erstatte den Vædske, man har mistet gjennem Sveden; men det er fejlagtigt; thi efter et moderat Svedebad, hvor man har faaet dunstet godt fra sig, tørster man ikke noget videre. Hvis man derimod hindrer Fordampningen ved at tage Klæder paa, eller man biir for stærkt ophedet, saa tørster man slemt. Dette tyder paa, at man drikker mest for ved de kolde Drikke at af- kjøle Blodet og ikke for at erstatte den tabte Vædskemængde. (Prof. C. Carman.)