Folkebad
For Landsbygden

43 niske Behandling paavirkes ogsaa Varmeproduktionen og Blodcirkulationen biir livligere, hvilket begge Dele frem- skynde!' Svedningen og Fordampningen. I Nutidens Folkebadstuer faar som Regel den Badende børste sig selv med en Kost eller en haandfuld Træfibre, som dyppes i varmt Vand for at gjøres mygere (skrubber man nemlig for meget eller for haardt, mister Huden meget af sin Følsomhed ligeoverfor al Slags Irritamenter, og det er ikke af det (lode). Ved samtidigt med Skrub- ningen al sæbe sig ind og saa bagefter skylle sig af, op- naar man ogsaa en grundig Renselse af Huden, hvad der jo er noget af det vigtigste ved hele Badeakten — ialfald i vor Tid. Endelig maa allid ethvert Varmluftsbad følges af en ordentlig Afkjøling — ialfald hvis man ikke gaar direkte i en varm Seng efterpaa. Afkjølingen sker dels for at faa de udvidede og blodfulde Hudkar til at trække sig sammen og derved præparere os for at gaa ud i den kolde Luft, dels for al berøve Legemet noget af det Overskud af Varme, det kan have beholdt fra Badet, og endelig ogsaa for at fremkalde Reaktionen □: gjenopvække vore indre Livsaander, og i vort Indre skabe en naturlig Varmekilde, som vi senere kan øse af, eftersom vi trænger del, ude i Kulden. Afkjølingen bør dog ikke være for voldsom eller for pludselig1; thi derved trækkes Hudkarrene for hurtig sammen, man faar ikke afgive sin overflødige Varme for- inden, og naar der saa efter den stærke Afkjøling ind- træder en stærk Reaktion, følges denne af en Eftersved- ning, som er høist ubehagelig, hvis man skal ud i Luften efterpaa. Afkjølingen bør ske enten ved en lunken Dusch, som 1 Enkelte har Hang til at overdrive og sætter sin Stolthed i at kunne taale skrækkelig varme Bad eller stærk Afkjøling, og skryder da af, hvor hærdede de er. Prof. C. Curman mener, de er forhærdede. Han mener, at deres Hud derved mister sin Følsomhed ligeoverfor Irrita- menter af sædvanlig Styrke — deres Hud og deres Nerver reagerer kun paa særdeles stærk Paavirkning.