Folkebad
For Landsbygden

Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen

År: 1908

Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 138

UDK: 613.4

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 158 Forrige Næste
45 Det er, naar vi saaledes har gjenoprettet Status quo efter Transspirationen og den ydre stærke Varmevirkning, samt atter gjenopvakt vore naturlige indre Varme- og Livs- kilder, at vi forlader Badet med denne ubeskrivelig vel- behagelige Følelse, man kun kan faa efter et saadant Varmluftsbad. En Følelse som om man ved Badet havde faaet sig et ganske nyt Legeme og med hvilket nye Legeme, man er saa uhyre vel tilfreds. Heri ligger Forklaringen til Varmluftsbadenes stærke Udbredelse og flittige Benyttelse, der hvor de er kjendt. Kapitel IV. Badevæsenets Historie. Naar man studerer Historien paa dette Omraade, saa viser det sig, at Badning ikke er noget Paafund af Nutids- mennesker for al tilfredsstille deres Trang til Nydelse og Luxus; nei, Badning har til alle Tider hørt med til Men- neskenes Fornødenheder. Og om man end finder Badebrugen hos selv de mest ukultiverede Folkeslag, saa kan man dog med Rette hævde, al jo høiere et Folk har staaet i Kultur, desto fuJdkomnere er ogsaa dets Badevæsen udviklet, saaledes at det kan siges, al man kan bedømme et Folks Kulturstandpunkt af den Mængde Vand og Sæbe, som det forbruger. Med Skam maa det bekjendes, at kanske ingensinde har Badevæsenet inden Menneskeheden staaet saa lavt som netop i de to sidste Aarhundreder; men som vi senere skal høre, er (ler nu glædelige Tegn til, at dette Forhold skal blive forandret. Til sine Tider har det vistnok seet ud, som del var Trang til Nydelse, der drev Menneskene til at bade, men den grundlæggende Idé for alle Tiders Badebrug har dog en Gang dyppe sig i koldt Vand; man gjør klogt i at følge den gamle gode Regel, at man i saadanne Tilfælde skal vente, til Hjertet slaar roligt.