Folkebad
For Landsbygden

46 været Hygienens o: Sundhedslærens Grundsætninger, og det er vistnok den større Forstaaelse af disse, som gjør, at man atter begynder at arbeide med større Krall paa Bade- væsenets Udvikling. Vi skal i en ganske kortfattet historisk Oversigt se, hvordan disse Betragtninger holder Stik. A. I Oldtiden kan man følge Badebrugen lige tilbage til de aller ældste Tider __ ja en af de allertidligste Historieskrivere, Platon, forsikrer endog, at fra den forhistoriske lid beretles, at paa en stor 0, som forsvandt i Oceanet, skulde der have været pragtfulde Badeanstalter. Nøiere Kjendskab til Oldtidens Badebrug har vi dog først fra de græske og romerske Kultursamfund, hvor Badevæsenet stod høiere end det nogensinde senere har naaet, saavel med Hensyn til selve Badeanstalternes Stør- relse, Pragt og Indredning, som ogsaa med Hensyn til Kjendskabet til Badeteknik og til Badenes sundhedsgavnlige Virkninger. Til Grækenland blev Kjendskabet til et fuldkomnere Badevæsen indført fra Ægypten. Før den Tid benyttedes af Grækerne væsentlig Bad- ning i Eloder og i Sjøen. Men paa den Tid, da Sparla og Athen stod i sin Glans, finder vi i Grækenland et her- ligt udviklet Badevæsen. De kjendte godt saavel Dusch- som Styrtebadet, Karbadet og Varmluftsbadet. Grækerne salte stor Pris paa saavel et kraftigt, smidigt, velformet og rent Legeme, som paa en god Aandsuddannelse, og dette har ogsaa givel sig Udtryk i deres storartede Gymnasier. Disse oprettedes af Staten og kan nærmest sammenlignes med Universiteter. De bestod som Regel af en lirkantet Bygning omkring en aaben Plads, Palæstriet. Paa denne Plads drev Ung- dommen sine Legemsøvelser, som Brydning, Hopning og loi- skjellig Leg. I de tre af Bygningens Sider var Læseværelse, Bibliothek og Forelæsningssale, — i den 4de Side var Badet.