Folkebad
For Landsbygden

56 Disse blev stærkt benyttet i det 14de til det 16de Aar- hundrede — ikke altid saa meget, fordi de var bekjendt for sine vellykkede Kure, men fordi (ler udviklede sig el frit Liv med Kurmageri og alskeias Stas og I- liri og Lystig- hed. Det blev en Modesag at søge disse Badesteder og Tusinder og atter Tusinder strømmede langveis fra sammen for der at tilbringe nogle Uger i utvungen Frihed og Lystighed. Ogsaa enkelte Keisere og Fyrster besøgte dem, hvad end yderligere bidrog til at trække 1-olk did. Det Uvæsen, som saaledes udviklede sig i 1 ilslutning til Middelalderens Bad, maatte naturligvis have Indflydelse paa deres Anseelse. Anstændige Folk begyndte at sky dem, og der kom Politi- og Lovforordninger mod den Usædelighed, som droves i Badstuerne. To tilkommende Omstændigheder, som ogsaa bidrog til at undergrave Middelalderens Bad, maa nævnes. Den ene var, at der begyndte at udbrede sig en vene- risk Sygdom (Syfilis), og denne havde el af sine Arne- steder i Badstuerne og ved Badestederne. Den anden var, at Middelklassens Borgere begyndte at interessere sig for offentlige Anliggender og drive Politik. De benyttede da ofte Badstuerne til sine Sammenkomster og sad der og kriticerede høilydt Styrelsen. Ikke sjelden lagdes lier Spiren til mange af de i (len senere Middel- alder saa hyppige Revolutioner. Badstuerne blev derfor mangesteds betragtede som samfundsfarlige og lukkede. I de nordiske Lande omtales helt fra (le allerældste kjendte Tider saavel varme Karbad (Karlaug) som Svede-' bad (Badstubad). Af førstnævnte Slags er Snorrelaug paa Island mest bekjendt — bygget 1209. Delte stod ved en lang overbyggel Gang i Forbindelse med (laarden. Ellers var del brugeligt, at man klædte sig af hjemme og sprang nøgen til Badet selv midt paa koldeste Vinteren.