Folkebad
For Landsbygden

57 Ligeledes fortæller Historien om Sigurd Jorsalfar, at engang han badede, satte han i at storle, fordi han troede at kjende Fiske i Karet. Badstubadet omtales ogsaa i de gamle Sagaer1. Ned gjennem Tiderne berettes der gjentagne Gange om Bad- stuer, som viser, al de i Middelalderen har været udbredt paa samme Maade i de nordiske Lande som i det øvrige Europa; de var indrettede paa samme Maade, som de finske Badstuer nu for Tiden. Deres Oprindelse her er noget dunkel, men det er vel høist sandsynligt, at Nordboerne, som stod i livlig Sam- færdsel med den Tids Rusland (Gardarike), fik Badstu- skikken indført østenfra. Der gik tildels ogsaa de samme Uskikke i Svang i Badstuerne her som i det øvrige Europa, idet der et Par Gange er nævnt om umaadelig Drikken i Badstuen; der- imod synes Usædelighed ikke at have været et saa frem- trædende Træk. Heller ikke har politiske Kandestøberier været drevet noget videre i vore landsens Badstuer. Disse har sikkert nok udover paa Landet med dets spredte Befolk- ning svaret til sin Hensigt, som Steder hvor Befolkningen har pleiet sin Renslighed, har søgi Helsebod for sine Syg- domme og kvikkel sig op efter anstrængende Arbeide. De brugtes ogsaa til at tørke Kornet i og fandtes vist- nok paa enhver Gaard af nogen Betydning. De endnu forefindendes Tørkesluer kaldes fremdeles paa mange Steder «Bad-Stoua». Naar Badstuerne og Badeskikken alligevel blev forladt hos os i første Halvdel af forrige Aarhundrede — ja, saa fuldstændig forladt, al ikke engang Erindringen derom er tilbage —, saa har vistnok Eilert Sundt2 Ret, naar ban mener, al dette for vort Lands Vedkommende ikke kom af Udskejelser i Badstuerne eller fordi disse paa nogen Maade viste sig uhensigtsmæssige for sit Øiemed. De kom 1 Saaledes Eirbygge Saga om Styr. Og i Kong Sverres Saga staar flere Gange nævnt, hvordan Birkebeiner og Bagler overfaldt hinanden, medens Modstanderne var i Badstuerne paa Laugardagen. 2 Eilert Sundt: «Om Badstuer».