Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

11 med Varens Tørhed, som igjen, saalænge Fabrikerne ikke bruge kunstig Tørring, afhænger af Vejrforholdene, bør man ikke rette sig- efter den af Fabrikanterne selv angivne Opsugningsevne, som efter et fugtigt Aar ofte vil vise sig at være langt ringere end efter et tørt Aar. men selv foretage Prøven, som er let at gjøre. Man afvejer af den Tørveart, som skal undersøges, en bestemt Mængde og lægger den i Vand. For at være vis paa, at Tørven suger sig helt fuld, lader man den ligge 3 Dage i Vandet, da Forsøg foretagne af C. v. Feilitzen ved den chemiske Forsøgsstation i Jönköping have vist, at Torven først den tredie Dag naaer sin højeste Grad af Vandholdighed. Man lægger den derefter paa et Sold og lader alt det Vand løbe af, som Tørven ikke kan fastholde. Saasnart der ikke drypper mere Vand af, maa man strax veje Torven igjen; venter man hermed, fordamper en Del af det opsugede Vand. Man faaer paa denne Maade let at vide, hvor meget Vand den til- budte Vare kan optage. Man maa saa udregne, hvor meget det vil koste at opsuge en vis Mængde Vand, og den Tørveart, med hvilken man med mindst Udgift kan gjøre dette, er det fordelagtigst at kjøbe, selv om Prisen pr. 100 Pd. er højere end for de andre undersøgte Torve- arters Vedkommende. Den Opsugningsevne, som man paa denne Maade constaterer, kan rigtignok i Praxis ikke fuldt ud benyttes, fordi Kreaturerne ved deres Vægt ville presse en Del af den opsugede Vædske ud af Strøelsen, mon jo hojere den absolute Opsugningsevne er, desto større Opsugning vil man ogsaa opnaa i Praxis, og den angivne Prøve er derfor fuldkommen paalidelig for Sammenligning af forskjellige Tørvearters Værdi. Halms Vandsugeevne er langt ringere. Halmen