Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

12 fonnaaer nemlig ikke at opsuge niere end 2’/2—3 Gange sin egen Vægt, men den faaer, anvendt som Strøelse, ikke Lejlighed til at suge sig fuld. Al Halmen kommer ikke i Berøring med Urinen, og ved Dyrenes Vægt klemmes en stor Del af den opsugede Vædske igjen ud af Halmens Hulhed, saa at kun don Urin, som er op- suget af selve Halmens Træstof og som hænger ved Halmens Overflade, virkelig med Halmen føres ud i Møddingen. Kom Halmen ogsaa fyldt ud i Møddingen, vilde dennes Tryk klemme en Del af Vædsken ud igjen. Et lignende Forhold er nævnt for Tørvens Vedkommende, men Halmens Form som aabent Rør i Modsætning til Tørvens tætte Filt og smaa sækformede Beholdere gjør, at Nyttevirkningen bliver forholdsvis langt mindre vod Halm end ved Torv; denne formaaer i højero Grad end Halmen at modstaa ydre Tryk og holde paa den Vædske, som engang er opsuget. Naar et Hornkvæg daglig afgiver 30 Pd. Urin, skulde man under Forudsætning af, at hvert Straa suger sig helt fuldt, daglig bruge 12 Pd. Halm til Strøelse, men da denne Forudsætning som sagt ikke kan irjøros, vilde der i Virkeligheden gaa betydelig større Kvantiteter med, dersom man paa denne Maade vilde op- suge al Urinen. Saadanne Masser Halm kunne imidlertid slet ikke skaffes. Paa Øerne bruges vel i Keglen 8— 10 Pd. Halm daglig under hvert Kreatur, i Jylland derimod, hvor Kreaturholdet er større, endnu mindre. Det sees heraf, at vil man opsuge al Urin i Strøelsen, saa kan det ikke opnaaes ved at strø med Halm. Da. Halm hidtil har været det almindelige Strøemne, er Urinen kun meget mangelfuldt bleven opsamlet i Staldene. Det er enorme Masser og enorme Værdier, som paa