Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

17 Jorden de Plantenæringsstoffer, som ved Hosten und- drages den, og sørger for, at Jorden altid faaer ligesaa meget igjen, som den liar givet, men at man derimod saa sikkert som noget udtømmer Jordens Frugtbarhed og fremkalder ringere Afgrøder og tilsidst fuldstændig Goldhed, dersom man ikke tager Hensyn til denne Er- statningslov. I det ene Tilfælde lever man af en Rente, idet Plantenæringsstofferne circulere fra Jorden gjennem Planter, Dyr og Mennesker tilbage til Jorden, medens man i det andet Tilfælde lever af Kapitalen, indtil den er fortæret. Der er bleven syndet haardt imod denne ligesaa simple som ubønhørlige Naturlov, og store Land- strækninger, som i Oldtiden vare frodige, ligge nu øde, fordi Erstatningsloven var ukjendt og blev krænket, men nu, et halvt Aarhundrede, efter at Liebig klart og- tydeligt har udtalt og begrundet denne Lov, burde vore Land- mænd være saa gjennemtrængte af den, at de ikke lode noget Plantenæringsstof g-aa tabt, som de med Lethed kunde opspare, og dog skeer det dagligt; de Plante- næringsstoffer, som fra Jordbunden ere gaaet over i Urinen, og som repræsentere saa store Værdier, blive overseete eller undervurderede. Desværre følger Straffen ikke strax efter Synden. Den i Jordbunden ophobedc Sum af Plantenæringsstoffer er saa stor, at der hen- gaaer en Del Aar, førend Mangelen paa Erstatning bliver følelig, og naar Afgrøderne begynde at aftage, mærker Landmanden det maaske ikke engang strax, da han er vant til vexlende Høst, og- en Nedgang derfor temmelig længe kan skjule sig for hans Blik; men den endelige Udpining er det uundgaaelige Resultat. Som i saa mange andre Livsforhold gaaér det ogsaa her, at Sønnen eller Sønnesønnen kan komme til at lide for den Synd, som Om Tørv som Strøelse. 2