Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

22 pUt. Fugtighed ved 3 Ugers Behandling med Urin, efter at væve lufttørret, viste et Indhold af 7,63 pCt. Kvæl- stof. Man har fundet, at mørk, formuldnet Torv har en højere ammoniakabsorberende Evne end den lyse trevlede fra Mosernes Overflade, af hvilken en Del af Hunius- syron er udvadsket. Herefter vilde det være fordel- agtigst at bruge den mørke Tørv, men andre Hensyn, især Renlighedskrav, gjøre det nødvendigt at holde sig til den lyse, trevlede Torv. Den mørke formuldnede Tørv støver, saalænge den er tør, og bliver til Mudder, naar den er vand. Man har foreslaaet at bruge den mørke Tørv i Grebningerne, men dette kan af nævnte Grunde ikke tilraades; naar Koen slaacr med Halen, pidsker den let den mørke Tørvevælling omkring paa Yveret og andre Dele af Kroppen, medens den lyse, trevlede, støv- fri Sphagnumtørv opfylder berettigede Renlighedskrav. Af den i Bremen under Professor Fleischers Di- rection oprettede kongelig preussiske Moseforsøgsstation foretoges i Aaret 1884 Forsøg med 10 Koer for at be- stemme, hvor megen flygtig Ammoniak der af Tørve- strøelse fastholdes i Modsætning' til Halnistrøelse. Der sørgedes for, at al Urinen blev opsuget af begge Arter Strøelse, saa at intet kunde gaa tabt ved at flyde bort. Forsøgene varede 8 Dage, og Resultatet var, at Torven tilbageholdt saa meget niere af let opløselige Kvælstof- forbindelser end Halm, at den aarlige Vinding beregnedos til 12x/2 Krone pr. Ko. At Heidens ovennævnte Forsøg tyde paa et langt større Tab af flygtig Ammoniak, er for- klarligt af, at den af ham undersøgte Ajle henstod 6 Uger i Beholdere, medens Fleischers Forsøg kun varede 8 Dage. Da Cementen ikke kan modstaa Ammoniakens An- greb, opnaaer man ved Anvendelse af Torv i Stald og-