Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

21 sider indtræder. Som alle porøse Stoffer opsuger Tørven mod Begjærlighed luftformige Stoffer, men det er over- mande heldigt, at den ligeoverfor det værdifuldeste af de flygtige Gjæringsproducter, Ammoniaken, viser en ganske særlig Opsugningsovne, som sandsynligvis væsentlig beroer paa, at Tørven er sur og Ammoniaken alkalisk, altsaa paa, at der opstaaer nye chemiske Forbindelser. Disse Forbindelsers Existens er rigtignok endnu ikke bevist, men (lette bliver dog indtil Videre den naturligste For- klaring. Denne Egenskab mærkes strax i en Stald, hvor der strøes med Torv, paa at Luften er lugtfri. Lykkedes det virkelig i en Stald ved Anvendelse af enorme Masser Halmstrøelso at fastholde al Urinen, saa vilde denne i Halmen strax gaa i Gjæring og afgive Ammoniaken til Luften. Halm forholder sig altsaa som en aaben Beholder, Torv som en lukket. I. Torv har man altsaa Midlet til at lagre Gjødningen uden Værdi- tab. Heldigvis har man i Lugtesandsen en let Control. Begynder Luften at blive uren i Staklen, saa m a a Tøt ven fornyes, og giver Møddingen Lugt fra sig, maa der foros mere Tørv til denne. v. Feilitzen liar ved Jönköpings chemiske Station foretaget en Del Forsøg med Tørvs Ammoniakabsorptions- evn<*. En Tørv, som i vandfri Tilstand optog 23,s Gange sin egen Vægt Vand, laa 4 Døgn i Gasvand, hvorefter den lufttørredes; den indeholdt da 5,4 pCt. Kvælstof, hvoraf kun 0,7 pCt. var Bestanddel af selve Tørven. Ved et andet Forsøg, hvor Tørv havde optaget l,2i p(’t Ammoniak, havde den deraf intet tabt efter i 10 Døgn at have ligget i Luften. I Kalmar chemiske Stations og Frøcontrolanstalts Aarsberettelser fra 1888 omtales et Forsøg, ved hvilket Tørvestrøelse med 15,s