Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

24 kommende heller ikke kan være tørt, ja det forekommer jo i halmknappe Aar. at mange Dyr slet ikke faa nogen Strøelse. Ved et vaadt Leje kunne Dyrene let tildrago sig Forkjølelse og Sygdomme. Strøer man med Torv, kan man altid ved at skifte Strøelsen tidt nok holde Lejet tort, ligesom man ved at lægge Tørven i et tilstrækkelig tykt. Lag altid kan gjøre Lejet blødt. Dyrene ynde i høj Grad et blødt Leje, og den Hvile, de faa paa et saadant, er fuldkomnere end den, do faa paa et haardt Leje. Man kan ofte see, at Heste, selv naar de have faaet rigelig Halmstrøelse, ved at skrabe uvilkaarlig komme til at faa Strøelsen til Side, saa at de maa ligge paa det nøgne, ofte tilmed ujevne Stengulv. Et saadant Leje kan hos Heste fremkalde bestemte Sygdomme, som Piphas, og denne Sygdom forsvinder ogsaa, saasnart man giver Hesten rigelig Tørvestrøelse. Ligeledes kan Staalsvamp lettere opstaa paa et haardt end paa et blødt Leje, som Hoven kan trykke sig ned i. Hestens Hove holde sig paa Torv langt blødere og sundere ond paa Halmstrøelse. Af afgjørende Betydning kan det imidlertid blive, hvad det koster at strø med Tørv istedetfor med Halm, og ogsaa i denne .Henseende faaer Tørv Forrangen. Forholdet kan ikke udtrykkes med almengyldige Tal, da Halmpriserne ikke blot variere fra Aar til Aar, men ogsaa ere forskjelligc i forskjellige Egne, ligesom Tørve- strøelse, naar den skal kjøbes, i de forskjellige Egne paa Grund af Transportomkostningerne vil faa meget forskjelligc Priser. Gunstigst stiller Forholdet sig. naar Tørvestrøelsen vindes af Mose, soni hører til Gaarden, af Gaardens egne Folk og til den beieiligste Tid. Tørvestrøelsen vil i saadanne Tilfælde stille sig over-