Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

ordentlig billig, og paa denne Maade vilde sikkert mang“ Gaarde i Danmark kunne forsyne sig, og selv om den Tørv, man kan vinde af sin egen Mose, kun har on forholdsvis ringe Urinsugeevne, vil det i de fleste Tilfælde være fordelagtigere at benytte den i tilsvarende større Kvantiteter end at kjøbe Tørvestrøelse af en Fabrik. Det er en Vare, som i høj Gtad fordyres ved lange Transporter. Da det er umuligt i Almindelighed at beregne, hvor dyr Tørvestrøelse bliver, naar den vindes paa nævnte Maade. maa man nøjes med at undersøge, hvorledes Prisforholdene stille sig, naar man skal kjøbe den paa en Fabrik. Kan Tørven i saa Tilfælde eoncurrere med Halm, saa har den i endnu højere Grad Fordelen paa sin Side, naar man selv tilbereder den. Angivelserne af, hvormeget Halm eller Torv der forskjellige Steder bruges som Strøelse, øre hojst forskjellige: for Halmens Vedkommende beroer dette paa de forskjellige Egnes større eller mindre Halm- rigdom eller, som man rigtigere kunde udtrykke sig, Halmknaphed; for Torvens Vedkommende beroer det paa, livor god og hvor tør den disponible Tørv er. Holder man sig til gjennemsnitlige Forhold, kan man regne, at der daglig pi'. Hest bruges 6 Pd. og pr. Ko 8 Pd. Halm, og naar man strøer en Jige saa stor Vægt Tørv, kan man være sikker paa at have strøet rigeligt. Regner man saa Halmen til 150 Øre pr. 100 Pd. og Tørven ti) samme Pris, saa blive Udgifterne ens, men hertil inaa bemærkes, at det ikke er den lavesto Tørvestrøelsespris, men en særlig lav Halmpris, som her er valgt, og end- videre, at der er regnet paa den ene Side med det almindelig brugelige, men til den flydende Gjødnings Opsugning al- deles utilstrækkelige Hal mk vant um. men derimod paa den