Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

26 anden Side med et i denne Henseende tilstrækkeligt Tørvekvantum. Det indlyser heraf strax, at det ikke blot altid vil betale sig at strø med Tørv, som man selv tilbereder, men at der ogsaa i halmknappe Aar med høje Halmpriser er en directe Besparelse forbunden med Tørvestrøelse, som skal kjøbes. Neppe ville Pris- forholdene kunne stille sig saaledes, at det bliver dyrere at strø med Tørv end med Halm. Selv om dette imidlertid var Tilfældet, saa ere de med Tørvestrøelsen forbundne Fordele saa store og betydningsfulde, at det dog vilde lonne sig at strø med Tørv. Heldigvis ere imidlertid Prisforholdene ogsaa til Gunst for Tørven. London General Omnibus Company med sine 10,000 Heste hal- ved at indføre Tørv istedetfor Halm opnaaet en aarlig Besparelse af c. 10 Kroner pr. Hest, altsaa en ret klækkelig' Sum. I halmknappe Aar er Tørvon for mange Egne den eneste Strøelse, som det er muligt at skaffe Dyrene. Jo mere Kreaturholdet voxer, desto mere har man Brug for Halmen ti] Fodring. Det er ogsaa en af de Kordele, som vindes ved at strø med Tørv, at man faaer mere Halm til Foder, og at man derved sættes i Stand til at holde større Kreaturbesætning-; de Handelsfoderstoffer, som man saa maa supplere Halmfoderet med, komme som forøget Gjødning atter Jorden tilgode. Det er meget fordelagtigt saa vidt muligt ved forøget Kreatur- hold at fodre Halmen op istedetfor at strø med den, da Halmens Foderværdi er større end dens Gjødningsværdi. Jyderne have for længe siden indseet, at det lønner sig bedst at lade Halmen gaa gjennem Kreaturerne. Derfor er Kreaturholdet større i Jylland end paa Øerne, og derfor kunne Jyderne kun afsee saa lidt Halm til Strøelse.