Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

28 er. at Kvælstoffet af Planterne kun kan optages som Ammoniak eller Salpetersyre, medens det i Tørven er tilstede i en for Planterne uoptagelig Form, bundet i indifferente organiske Forbindelser, hvis Sammensætning man ikke kjender, men af hvilke det ved Gjæring efter- haanden kan frigjøres. Medens denne Gjæring kun yderst langsomt foregaaer efter directe Nedpløjning af Torv, skeer den hurtigt, naar Tørven anvendt som Strøelse eller i Møddingen kommer i inderlig Berøring med Staldgjødningen. Den ved Urinens Gjæring udviklede Ammoniak absorberes af Tørven og træder i Vexel- virkning med Humussyren, som uden denne alkaliske Paavirkning conserverer Tørven mod Gjæring. Tørven er altsaa en meget værdifuld Berigelse af Jorden, naar den er gaaet gjennem Møddingen, medens dette ikke er Tilfældet, naar den føres directe paa Jorden. Tørven kan endnu have cn anden Virkning p;i;i •Jorden, idet den forandrer dennes physiske Beskaffenhed. Paa lette sandede Jorde vil Tørvetilførslen forøge Jordens Evne til at modstaa Udtørring, og paa svære Leerjorde har Tørven en heldig Virkning, idet den forøger Jordons Porøsitet, altsaa letter Vandets og Luftens Bevægelser i Jorden. Disse gavnlige rent physiske Virkninger kunne naturligvis ogsaa naaes ved at føre den raa Tørvejord directe paa Marken uden at lade den passere Møddingen, og have maaske stundom givet Anledning til den fejle Tro, at den raa Torv, idet den faøtisk forbedrede Jorden, havde en directe gjødende Evne. Forsøgsstationen i Bremen foretog- i Aarene 1883 —1887 paa Landbrugs- ministeriets Foranledning sammenlignende Markforsøg med Halmstrøgjødningog Tørvestrøgjødning. Forsøgsfeltet, svær leeret Jord, deltes i 2 lige store Stykker, af hvilko