Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

34 disse Betingelser ere opfyldte, desto blødere, varmere og mere elastisk bliver Lejet, og desto niere Vædske op- suger Tørven. Tørven udbredes jævnt paa Stengulvet. Lagets Tykkelse maa efter min Erfaring være mindst 15cm-(c. 6"). Ved en Tykkelse af 20cm-(c. 7x/2") bruges for hver Hest 150 Pd. Strøelsen holder sig fire Uger i god Tilstand. Bliver Strøelsen for tidlig vaad, er det hensigtsmæssigt at fjerne de vaade Partier og erstatte det udtagne fra den forrest liggende Strøelse, som igjen erstattes med frisk Tørv. Dyrene befinde sig vel tilpas paa Tørven; de ligge gjerne og meget, ja sammenlignende Iagttagelser have godtgjort, at Heste, som paa Halm plejede at staa om Dagen, lagde sig oftere især paa frisk Tørv. Intet Tilfælde er forekommet af, at Heste vare uvillige til at lægge sig paa tør Tørvestrøelse. Er den først bleven vaad, lægge de sig naturligvis ikke. Hestene æde ikke Tørven, som man har iagttaget, at de æde Savspaan eller Sand, naar man strøer med disse Stoffer, og de ere altsaa heller ikke, som i disse Tilfælde, udsatte for Kolik. Hestene holde sig særdeles rene og kræve derfor ikke en saa pinlig Hudpleje som ved Halmstrøelse. Denne Fordel viser sig tydeligst ved Heste af lys Farve. En Del af Hestene have faaet den gavnlige Vane at vælte sig paa Tørven; især gjøre de det, naar de bringes svedte ind i Stalden. Tørven bliver saa hængende paa de vaade Steder af Huden og opsugei Sveden, hvorved Huden hurtig bliver tør. Denne Iagttagelse har ført til, at svedte eller paa anden Maade vaade Heste afgnides med tør Tørv og saaledes i den korteste Tid blive tørre. Med Hensyn til Hovenes Conservering udretter Tørven overordentlig meget. Medens Hovenes Hornmasse paa Halmstrøelse ofte udtørrer paa don