Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

35 uheldigste Maade, spalter og fører til Indsnevring og Tryk paa Bløddcdone, viser netop det modsatte sig ved Anvendelse af Tørv. Hovkapslen viser en gavnlig Grad af Fugtiglied og Bevægelighed, som meget ligner Hovens Tilstand hos Heste, som staa paa Græs. Det samme gjælder Hovens Væxt. Dertil kommer, at Hoven bliver let at bearbejde og at skjære i. Den døde Hornmasse skiller sig selv fra Hoven, og man behøver blot at beskjære Bæreranden og at pudse Hovsaalen og Straalen. Hermed staaer det ogsaa i Forbindelse, at man ikke behøver at indgnide Hoven med Fedt. Disse Grunde maa det tilskrives, at Hovlamhed forekommer sjeldnere end hos Heste, som staa paa Halm- strøelse. Tabellerne udvise, at Antallet af hovlamme Heste er c. 30 pCt. ringere end hos de Heste, som staa paa Halmstrøelse. For at undersøge Luftens Kulsyreholdighed, som gjælder som Maalestok for Luftens Urenhed, valgtes 2 Stalde hver med 50 Heste; Staldene vare ens indrettede, f den ene var der en 14 Dage gammel Halmmatrads- strøelse, i den anden en ligesaa gammel Tørvestrøelse. Luftens Undersøgelse viste i den forste Stald l,t—2,y °/00, i den anden 1 °/00 Kulsyre, altsaa i denne en langt renere Luft. Paa samme Maade viste Luften sig i sidstnævnte Stald mindre ammoniakholdig. Ligeledes constateredes der i Stalden med Tørv 1 0 lavere Temperatur end i Stalden mod Halmstrøelse. Ved frisk Forsyning med Tørv kunde Temperaturen synke 3 °. Staldpersonalet foretrækker ubetinget Tørvestrøelse, fordi den letter Staldtjenesten og i hygieinisk Henseende er fordelagtigere.« Sporvejsselskabet i Nürnberg har i 1885 udtalt sig B*