Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

38 Tørv. Naar man mærker, at Tørven ikke mere kan holde Luften i Stalden ren, eller naar Hestene ikke mere ligge tørt, maa man fjerne det hele og strø med frisk Tørv. For dem, der ikke kunde gjøre sig fortrolig med det mørke, mindre venlige Udseende, som Tørven unægtelig giver Stalden, staaer den Mellemvej aaben, at strø noget Halm oven paa Tørven; Fordelene ved Tørve- strøelsen opnaaes ogsaa paa denne Maade, men den er dyrere. Af de Sporvejs- og Omnibus-Stalde, som jeg har besøgt, have »Grosse Berliner Pferdebahngesellschafts« Stalde ved Kreuzberg i Berlin gjort dot bedste Indtryk paa mig, og jog tilraader enhver, som er i Tvivl om, hvorvidt han skal bruge Tørv eller Halm til sine Heste, eller om, hvorledes han skal behandle Tørvestrøelsen, at foretage den korte og lotto Rejse til Berlin og tage Staldene i Øjesyn. Det første, man overraskes af, er den rene Luft. Absolut lugtfri er den ikke og kan den aldrig blive i en Stald; man læser stundom i Beskrivelser af Stalde, hvor der strøes med Tørv, at Luften er absolut lugtfri. Dette er en Overdrivelse, da Tørven ikke kan virke absoberende paa dc lugtende Luftarter, førend den kommer i Berøring med dem, og Dyrenes Uddunstninger jo ikke strax fare ned i Tørven, men blande sig med hele Staldens Luft og først efterhaanden komme i Berøring med Strøelsen. Tørvens Virkning bestaaer i, at den forsinker Urinens Gjæring og fastholder de flygtige Gjæring sproducter. Forskjellen imellem Luften i en sædvanlig Hestestald og i disse Stalde er imidlertid slaaende, og i denne Retning staa vi sikkert ved Grændsen af det praktisk taget opnaaelige. Det