Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

39 forbauser derfor heller ikke, at Staldpersonalet udtaler sig med stor Tilfredshed om Tørvestrøelsen. For at holde Tørven i et ensartet tykt Lag under Hestene og for at forhindre, at de skrabe Tørven ud i Staldens Midtergang, er der bagved Hestene paa Gulvet anbragt et Stykke Tømmer, hvis Overkant ligger lige med Overfladen af Tørvelaget. Dette simple Middel, som jeg ikke har seet anvendt i andre Hestestalde, gjør det lettere at holde Alt i Orden. Under Vallakerne stikkes flere Gange daglig de vaade Steder ud og erstattes mod tør Torv. Nogle Staldkarle have udelukkende den Bestilling stadig at fjerne de faste Excrementer, som altsaa ikke ret længe faa Lov til at ligge bag Hestene; de føres strax ud af Stalden. Denne Omstændighed maa det vel tilskrives, at Hestene i disse Stalde plages langt mindre af Fluer end i almindelige Stalde. Staldpersonalet har mindre Arbejde end ved Halmstrøelse. Det opgaves mig, at der ifølge Sygestatistiken forekommer c. 50 pCt. færre Hovsygdomme blandt de Heste, som staa paa Tørv end blandt dem, som Selskabet har staaende paa Halm. Omendskjøndt alle Resultaterne ere saa gode, staaer nem- lig kun en Del af Selskabets Heste paa Tørv, fordi det endnu er forbundet med Vanskeligheder at afsætte Tørvegjødningen. Omegnens Landmænd have endnu ikke overvundet Fordommen mod den nye Gjødning. Derimod har man i en Del andre Byer ingen Vanskelighed ved at afsætte Gjødningen. I Bremen staa næsten alle Byens Heste paa Tørv, og i London staa omtrent Halv- delen af den enorme Mængde Heste, Byen tæller, paa Tørv. T Bremens Sporvejsstalde afgnides vaade eller svedte Heste ikke, naar de komme ind i Stalden. de bedækkes