Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

64 Latriner. Der hengaaer neppe noget Aar, uden at dette kan paavises. I Ribe herske typhoide Febro hele Aaret igjennem; Halvdelen af Byen er bygget paa en Op- fyldning af næsten ron ublandet Kogjødning-. I Varde optræder typhoid Feber kun til enkelte Tider og er vistnok i Eeglen fremkaldt ved inficeret Drikkevand. Langt bedre end Grubesysteniet er Tøndesystenict. Det er et Middel imod Udsivning i Grunden, og de hyppige Tømninger tillade ikke en saa vidt fremskreden Gjæring afFæcalierno som den, der finder Sted i Gruberne, som i Reglen kun tømmes to Gange aarlig. Naar Tønderne skiftes og renses efter Tømningen, bliver Grunden ikke let inficeret, men ofte tømmes de paa Møddingen, eller de staa lige paa Jorden istedetfor paa et Cementgulv, og der spildes ved Tømningen, eller denne skeer ikke regelmæssig, saa at Tønderne løbe over, og saa er Fordelen ved Systeinet naturligvis mindre eller helt illusorisk, men gjennemføres Systemet paa en fornuftig og onhyggelig Maade, saa staaer Tøndesystemet langt over Grubesystemet. Paa den almindelige danske Lægeforenings Møde i Silkeborg den 19de og 20de August 1885 vedtoges en Resolution, som udtaler, at Tøndesystemet, hør foretrækkes for hvilket som helst Grubesystem. Imidlertid have en Del af vore Provindsbyer endnu bibeholdt Gruberne og det i on lige saa slet Tilstand som dengang. En af Grundene til, at Gruberne holde sig saa længe, er vistnok de med Overgang til Tønde- systemet forbundne Omkostninger; en anden Grund er, at mange af Provindsbeboerne have Landbrug eller Have og selv ville benytte Latringjødningen. Jo hurtigere de sundhedsfarlige Fæcalier kunne fjernes fra Boligernes