Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

65 Nærhed, desto bedre, og derfor er Tøndesystcmet ubetinget at foretrække, men saalænge andre Motiver vise sig at være stærkere og holde Gruberne i Live, maa man hellere end ubetinget at fordømme disse, uden derved at opnaa deres Fjernelse, søge, om man kan gjøre dem mindre skadelige ved Foranstaltninger, som baade ere billige og gjøre det muligt for hver Husejer at beholde sin Gjødning selv. Her kommer Tørvemelet os til Hjelp. Naar et Lag heraf strøes paa Bunden af Gruben, og desuden jevnlig Lag strøes flækkende over Fæcalierne, saa har man dermed gjort Gruberne temmelig uskadelige. Paa Grund af Tørvens Absorptionsevne for Vædsker og Gasarter forhindrer man Fæcaliernes Ud- sivning i Grunden tilligemed, at man hemmer Gjæringen, som ellers hurtig indtræder, og at man tilbageholder alle de ildelugtende Decompositionsproducter, som ellers gjøre alle saadanne Gruber saa ubehagelige. Det gjælder kun om, at Tørvemelet er tørt, tages i tilstrækkelig Mængde og strøes ofte og regelmæssig i Gruberne. Tørvemelet indskrænker sig ikke alene til at for- hindre Fæcaliernes Udsivning fra Gruben, men det for- maaer endogsaa at forbedre den Gruben omgivende, alle- rede inficerede Jordbund, hvilket er constaleret ved Forsøg, som 1881—82 foretoges af Dr. A. Blasius vod den polytechniske Læreanstalt i Brunsvig. Der anlagdes i en ikke stærkt inficeret Grund en cementeret Grube og derover en Retirade. Efter hver Defecation strøedes der Tørvemel i Gruben. For at undersøge den Gruben omgivende Grundluft, førtes der tæt ved Gruben et Jern- rør 2 Meter ned i Jorden. Røret udmundede foroven i det chcmiske Laboratorium, hvor det sattes i Forbindelse med en Aspirator. Samtidig undersøgtes for Controllens Om Tørv som Strøelse. 5