Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

Forfatter: O. Jünger

År: 1890

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 88

UDK: 622.331

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
76 Del ved Closetspandons Tømning. Den umiddelbare Følge af dette Spild er en Forværrelse af Byens hygiejniske Forhold. Jorden omkring Pissoirer og La- triner inficeres, og Havnen gjøres til en usund Aare. Om Sommeren udbreder Vandet ogsaa nogle Steder f. Ex. i Christianshavns Canal en højst ubehagelig Stank, og store Muddermasser lejre sig paa Bunden, idet Strømmen ikke er stærk nok til at rense Havnen; værst^er det ved Strømstille. Til sine Tider af Aaret er det endog nød- vendigt udenfor Torvetid at bugsere Hyttefadene helt ud paa Indrerheden for at holde Liv i Fiskene, som ellers vilde dø i det stærkt inficerede Vand. Alle disse For- hold ere saa udprægede, at man ikke behøver Exempler for at bevise deres skadelige Betydning for den menneske- lige Sundhed, man indseer den uden videre. Sammen- holder man det her anførte med de enorme Værdier, som aarlig paa denne Maade uigjenkaldelig gaa tabt for Landbruget, saa passer den i Tyskland for lignende Forhold brugte Betegnelse »Pest i Floderne og Sult paa Ageren« ogsaa paa vore Forhold. Erstatningsloven kræver, at de Plantenæringsstoffer, som Jorden i Form af Korn og Kjød afgiver til Byerne, erstattes med Byernes Excrementer, hvori de samme Plantenærings- stoffer ere indeholdte. Give vi Jorden alle de menneskelige Fæcalier, behøve vi som Kunstgjødning kun at tilføje de Plantenæringsstoffer, som gaa over til at blive en Del af det menneskelige Legemes Bestanddele, og dette er overkommeligt. Dersom de menneskelige Fæcalier ikke føres tilbage til Jorden, maa Landmanden istedetfor kjøbe Handelsgjødninger, og af de store Summer, som aarlig udgives hertil, kunde meget spares ved Oecononii med de menneskelige Fæcalier. Det er jo et skrigende Mis-