Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse
Forfatter: O. Jünger
År: 1890
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 88
UDK: 622.331
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
Del ved Closetspandons Tømning. Den umiddelbare
Følge af dette Spild er en Forværrelse af Byens
hygiejniske Forhold. Jorden omkring Pissoirer og La-
triner inficeres, og Havnen gjøres til en usund Aare.
Om Sommeren udbreder Vandet ogsaa nogle Steder f. Ex.
i Christianshavns Canal en højst ubehagelig Stank, og
store Muddermasser lejre sig paa Bunden, idet Strømmen
ikke er stærk nok til at rense Havnen; værst^er det ved
Strømstille. Til sine Tider af Aaret er det endog nød-
vendigt udenfor Torvetid at bugsere Hyttefadene helt ud
paa Indrerheden for at holde Liv i Fiskene, som ellers
vilde dø i det stærkt inficerede Vand. Alle disse For-
hold ere saa udprægede, at man ikke behøver Exempler
for at bevise deres skadelige Betydning for den menneske-
lige Sundhed, man indseer den uden videre. Sammen-
holder man det her anførte med de enorme Værdier, som
aarlig paa denne Maade uigjenkaldelig gaa tabt for
Landbruget, saa passer den i Tyskland for lignende
Forhold brugte Betegnelse »Pest i Floderne og Sult paa
Ageren« ogsaa paa vore Forhold. Erstatningsloven
kræver, at de Plantenæringsstoffer, som Jorden i Form
af Korn og Kjød afgiver til Byerne, erstattes med
Byernes Excrementer, hvori de samme Plantenærings-
stoffer ere indeholdte. Give vi Jorden alle de menneskelige
Fæcalier, behøve vi som Kunstgjødning kun at tilføje de
Plantenæringsstoffer, som gaa over til at blive en Del
af det menneskelige Legemes Bestanddele, og dette er
overkommeligt. Dersom de menneskelige Fæcalier ikke
føres tilbage til Jorden, maa Landmanden istedetfor kjøbe
Handelsgjødninger, og af de store Summer, som aarlig
udgives hertil, kunde meget spares ved Oecononii med
de menneskelige Fæcalier. Det er jo et skrigende Mis-