Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

de store Leergrave ved LammefæHeden og paa Amager; her fortørredes den i Solen, ingen rørte den undtagen Owen (Fredens Mølles Fabriker), der fra Latringruberne paa Amager hentede det væsentlige Raamateriale til den hemmeligholdte Fabrikation af den saakaldte »Patent- gjødning.« Da begyndte enkelte af Lyngbybønderne, omtrent midt i Fyrrerne, at bruge den, og uden Betaling hentede de den inde fra Leergravene ved LammefæHeden; i de første Aar var det kun et Par Bønder, der brugte den, men Virkningen var iøjnefaldende, flere kom med, de gamle Beholdere bleve efter nogle Aars Forløb tømte, og man maatte da begynde paa den mere vandede og mindre værdifulde Latringjødning. Der blev da forlangt Betaling for den, og alt som Forbruget voxede, idet alle Bønder ville bruge den, og alt som Bæltet omkring Kjø- benhavn for dens Benyttelse udvidede sig (har nu en Ra- dius paa omtrent 4—5 Mil), steg ogsaa Priserne hurtig Aar for Aar fra 8 Skilling ti] c. 50 Øro pr. Tønde.« Ved de menneskelige Fæcalstoffers Anvendelse som Gjødning maa det bemærkes, at de ikke kunne anvendes paa samme Maade som Staldgjødning, da do opløso sig hurtigere i Jorden, altsaa hurtigere optages af Planterne end Staldgjødningen. Man maa derfor gjøde svagere og hyppigere end nicd denne. Medens ingen af de hidtil anvendte Natterenovations- systemer have givet Byerne en Indtægt, men tvertimod have hvilet paa disse som en Byrde, synes Tørvesysteinet at være skikket til at give et Overskud. Som nævnt er det en let og billig Sag hermed at gjøre Experimenter og forsøgsvis at indføre Systemet i en By eller en By- del. Naturligvis maa man gjøre Regning paa, at Land- mændene ikke strax ville betale saa høje Priser for