Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

79 og Chineserne have formaaet i Aartusinder at vedlige- holde et intensivt Landbrug uden at udpine Jorden, og at brødføde en overordentlig tæt Befolkning, og vi see heraf, hvilken mægtig Løftestang for Landbruget den europæiske Cultur næsten lader være ubenyttet, idet kun en lille Del af. Byernes Fæcalmasse kommer vort Landbrug tilgode. Naar der i China til Tider optræder Hungersnød, hvilket vi i Europa ikke kjende, saa er Jordbehandlingen ikke Skyld deri, men det er Tørke eller Oversvømmelser, som foraarsage Misvæxt, og Mangelen paa Communicationsmidler, som fremkalder Hungersnød. Naar Europa forskaanes herfor, kan det takke sine Jernbaner derfor. Endnu 1817 var der i Tyskland en større Hungersnød. Det er ikke Meningen at opstille de japanesiske og chinesiske Forhold som absolute Mønstre, da de bl. A. lide af den Fej], at de ere meget uheldige i hygiejnisk Henseende. Disse Forhold ere kun fremdragne for at vise, hvad der ved Oeconomi med Fæcalstofferne kan udrettes for Landbruget og dermed for Landets Velstand. Der er gjort tilstrækkelig mange Culturforsøg, som bevise- de menneskelige Excrementers store Værdi for Landbruget, og hele det chinesiske og japanesiske Landbrug, hvor Fæcalierne under disse vidtstrakte Landes forskjelligste Jordbunds- og Klimat-Forhold have vist sig virksomme, er jo talende nok. Hvor Landmændene først engang have begyndt at bruge Latringjødning, ere de efterhaanden stadig komne til at skatte den mere og mere. Dr. Budde skriver i Ugeskrift f. Læger 1885: »Indtil for 40 Aar siden varder ikke en Bonde i Kjøbenhavns Omegn, der brugte den. Fra Kjøbenhavns Gruber førtes den ud og aflæssedes i