Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
13 »Et Stykke Træ, der for den almindelige Betragtning tager sig saa fattigt og ensartet ud, har nærmere beset en overordentlig fin Bygning, sammensat af mangeartede, dels i og for sig for- skellige, dels i mange Kombinationer indbyrdes forbundne Be- standdele« (O. G. Petersen). Det er derfor kun de simpleste og praktisk mest vigtige Forhold, der kan medtages her. Løvtræernes Aarring bestaar først og fremmest af Vedtaver: langstrakte, tilspidsede, tykvæggede Celler, sædvanlig —1 mm lange, kilede ind mellem hverandre; endvidere af levende, tynd- væggede, som oftest korte Vedparenkymceller og endelig af Kar- rene, meterlange Rør opstaaede ved Sammensmeltning af lang- strakte Celler, hvis Vægge delvis er fortykkede. Ofte er Karrene saa vide, at de paa Tværsnittet viser sig som Huller, og disse kaldes i Praksis »Porer«, medens Planteanatomien med dette Ord betegner ejendommelige tyndvæggede Pletter paa Karrenes Vægge. Hos nogle Træarter er den indre Del af Aarringen, Vaar- veddet, der dannes ved Løvspringstid og i Forsommeren, rig paa store Kar, og Bygningen bliver derfor en anden end i Høstveddet, som dannes i Højsommeren, og som er den mørkeste, haardeste, tungeste Del, undertiden ganske blottet for Kar. Hos andre Løvtræer er Karrene i Vaarveddet vel talrigst, men ikke særlig store, og atter andre har en mere ensartet Bygning af Aar- ringen. Hos nogle Træarter fyldes Karrene efterhaanden med Thyller: Udposninger fra de omgivende Parenkymceller, der trænger ind gennem Karvæggenes Porer. — Hvor Karrene er nogenlunde store, viser de sig som Striber eller fine Ridser paa langs; der fremkommer saaledes »Aarer«, efter hvilke Træet kløves, og som kaldes Avnen. Ogsaa Vedparenkymets Fordeling kan paavirke Bygning og Udseende af Aarringen kendeligt. Naaletræernes Aarring bestaar især af Trakeider, 4—5 mm lange Organer, beslægtede med de Celler af hvilke Karrene dannes. Høstveddets Trakeider er langt mere tykvæggede end Vaarveddets, og de yderste Rækker er tillige fladtrykte. Forskel- len paa Vaarved og Høstved er derfor meget stor hos vore al- mindelige Naaletræer, og Aarringsgrænsen er skarp. En Række vigtige Egenskaber paavirkes af Forholdet mellem Bredden af de to Lag, der danner Aarringen. Marvstraalerne, »Spejlene«, er smalle Baand eller Kamme, der strækker sig i Retning fra Marven ud mod Barken i samme Plan som Trædelens Længdeakse; de bestaar af korte, tyndvæg-