Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
»Et Stykke Træ, der for den almindelige Betragtning tager sig
saa fattigt og ensartet ud, har nærmere beset en overordentlig
fin Bygning, sammensat af mangeartede, dels i og for sig for-
skellige, dels i mange Kombinationer indbyrdes forbundne Be-
standdele« (O. G. Petersen). Det er derfor kun de simpleste
og praktisk mest vigtige Forhold, der kan medtages her.
Løvtræernes Aarring bestaar først og fremmest af Vedtaver:
langstrakte, tilspidsede, tykvæggede Celler, sædvanlig —1 mm
lange, kilede ind mellem hverandre; endvidere af levende, tynd-
væggede, som oftest korte Vedparenkymceller og endelig af Kar-
rene, meterlange Rør opstaaede ved Sammensmeltning af lang-
strakte Celler, hvis Vægge delvis er fortykkede. Ofte er Karrene
saa vide, at de paa Tværsnittet viser sig som Huller, og disse
kaldes i Praksis »Porer«, medens Planteanatomien med dette
Ord betegner ejendommelige tyndvæggede Pletter paa Karrenes
Vægge. Hos nogle Træarter er den indre Del af Aarringen, Vaar-
veddet, der dannes ved Løvspringstid og i Forsommeren, rig paa
store Kar, og Bygningen bliver derfor en anden end i Høstveddet,
som dannes i Højsommeren, og som er den mørkeste, haardeste,
tungeste Del, undertiden ganske blottet for Kar. Hos andre
Løvtræer er Karrene i Vaarveddet vel talrigst, men ikke særlig
store, og atter andre har en mere ensartet Bygning af Aar-
ringen. Hos nogle Træarter fyldes Karrene efterhaanden med
Thyller: Udposninger fra de omgivende Parenkymceller, der
trænger ind gennem Karvæggenes Porer. — Hvor Karrene er
nogenlunde store, viser de sig som Striber eller fine Ridser paa
langs; der fremkommer saaledes »Aarer«, efter hvilke Træet
kløves, og som kaldes Avnen. Ogsaa Vedparenkymets Fordeling
kan paavirke Bygning og Udseende af Aarringen kendeligt.
Naaletræernes Aarring bestaar især af Trakeider, 4—5 mm
lange Organer, beslægtede med de Celler af hvilke Karrene
dannes. Høstveddets Trakeider er langt mere tykvæggede end
Vaarveddets, og de yderste Rækker er tillige fladtrykte. Forskel-
len paa Vaarved og Høstved er derfor meget stor hos vore al-
mindelige Naaletræer, og Aarringsgrænsen er skarp. En Række
vigtige Egenskaber paavirkes af Forholdet mellem Bredden af
de to Lag, der danner Aarringen.
Marvstraalerne, »Spejlene«, er smalle Baand eller Kamme,
der strækker sig i Retning fra Marven ud mod Barken i samme
Plan som Trædelens Længdeakse; de bestaar af korte, tyndvæg-