Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
14 gede Oller, men har i øvrigt et højst forskelligt Jdseende: snart er de høje, 1 cm eller mere, snart smaa, næsten usynlige, snart brede, bestaaende af mange Cellerækker, snart snalle, med en enkelt Række Celler; snart lyse, snart mørke; mdertiden staar flere smaa Marvstraaler saa tæl ved hverandre, at de ser ud som et Hele. Mindre fremtrædende er Harpikskanalerne, <er findes hos mange Naaletræer, særlig i Høstveddet. Det er harpiks- fyldte, langstrakte Cellemellemgange, Hulrum der hai Længde- retning tilfælles med Trædelen og følger Aarringen. Marven bestaar af korte, tyndvæggede Celler, der let lader sig trykke sammen. Tværsnittet er hos en Række Arler ejen- dommeligt formet, og jo kraftigere Aarsskuddet udvikles, desto større Marv har det. Ad disse Veje kan Marven undertiden hjælpe os til at kende Træarten og finde Træets Voksested. I ældre Træer vil Marven dog for mange Arters Vedkommende være lidet iøjnefaldende, og ofte er den næppe synlig. Derimod præges Træets Indre i mange Tilfælde af Kerne- dannelsen. En Række Træarter danner Kerne: der allejres med Aarene særlige Stoffer, især Gummi og beslægtede Forbin- delser, sjældnere GarvestofFer, i Organernes Vægge og Hulrum, samtidig med at Harpiksen stivner og tiltager i VægL, idet den iltes. Undertiden følger Aflejringen Aarringsgrænsen, undertiden en flammet-bugtet Linie. Med denne Kernedannelse1) følger en Forøgelse af Tørstoffet, og samtidig en Formindskelse af Vand- mængden. I Modsætning til Kernen kalder man den ydre Del af Træet Splint (Spint, Hvid ved, Flæsk). Ofte er Splinten i Modsætning til den værdifulde Keine, der udmærker sig ved Haardhed og Varighed, ganske værdiløs som Gavntræ og giver maaske tilmed kun et tarveligt Brændsel; men i andre Tilfælde er der ikke stor Forskel paa de to Dele, eller Splinten kan endog staa højest i Værdi, og i det levende, voksende Træ er Kernen ikke særlig varig; tværtimod begynder Forraadnelsen sædvanlig i Stammens Indre. Hos nogle af de kernedannende Træarter er Kernen mørkt- farvet straks efter Fældningen, men i andre Tilfælde kommer Far- ven først frem, naar Træet har ligget nogen Tid udsat for Luften. *) Undertiden bruges Udtrykket i mere omfattende Betydning.