Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

14 gede Oller, men har i øvrigt et højst forskelligt Jdseende: snart er de høje, 1 cm eller mere, snart smaa, næsten usynlige, snart brede, bestaaende af mange Cellerækker, snart snalle, med en enkelt Række Celler; snart lyse, snart mørke; mdertiden staar flere smaa Marvstraaler saa tæl ved hverandre, at de ser ud som et Hele. Mindre fremtrædende er Harpikskanalerne, <er findes hos mange Naaletræer, særlig i Høstveddet. Det er harpiks- fyldte, langstrakte Cellemellemgange, Hulrum der hai Længde- retning tilfælles med Trædelen og følger Aarringen. Marven bestaar af korte, tyndvæggede Celler, der let lader sig trykke sammen. Tværsnittet er hos en Række Arler ejen- dommeligt formet, og jo kraftigere Aarsskuddet udvikles, desto større Marv har det. Ad disse Veje kan Marven undertiden hjælpe os til at kende Træarten og finde Træets Voksested. I ældre Træer vil Marven dog for mange Arters Vedkommende være lidet iøjnefaldende, og ofte er den næppe synlig. Derimod præges Træets Indre i mange Tilfælde af Kerne- dannelsen. En Række Træarter danner Kerne: der allejres med Aarene særlige Stoffer, især Gummi og beslægtede Forbin- delser, sjældnere GarvestofFer, i Organernes Vægge og Hulrum, samtidig med at Harpiksen stivner og tiltager i VægL, idet den iltes. Undertiden følger Aflejringen Aarringsgrænsen, undertiden en flammet-bugtet Linie. Med denne Kernedannelse1) følger en Forøgelse af Tørstoffet, og samtidig en Formindskelse af Vand- mængden. I Modsætning til Kernen kalder man den ydre Del af Træet Splint (Spint, Hvid ved, Flæsk). Ofte er Splinten i Modsætning til den værdifulde Keine, der udmærker sig ved Haardhed og Varighed, ganske værdiløs som Gavntræ og giver maaske tilmed kun et tarveligt Brændsel; men i andre Tilfælde er der ikke stor Forskel paa de to Dele, eller Splinten kan endog staa højest i Værdi, og i det levende, voksende Træ er Kernen ikke særlig varig; tværtimod begynder Forraadnelsen sædvanlig i Stammens Indre. Hos nogle af de kernedannende Træarter er Kernen mørkt- farvet straks efter Fældningen, men i andre Tilfælde kommer Far- ven først frem, naar Træet har ligget nogen Tid udsat for Luften. *) Undertiden bruges Udtrykket i mere omfattende Betydning.