Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

16 Varigheden, samtidig med at Farvningen kan skade Anvendelsen betydeligt. Sammen med Træet eller dets forskellige Dele følger som oftest Barken. Kun undtagelsesvis har den en særlig Værdi og behandles da for sig, saatedes som omtalt nedenfor under Af- snittet Biprodukter. Hvor den følger med Veddet, vurderes den sædvanlig kun som simpelt Brændsel, hvis den ikke anses for ganske værdiløs. Af det samlede Trælegeme udgør Barken c. 5—25 pCt., saaledes at Tallet aftager med Aarene, men er meget forskelligt fra Art til Art. Naar Træ skal tilvirkes og anvendes, staar vi over for el færdigt Raaprodukt med givne Egenskaber. Den forstmæssigt drevne Skov er imidlertid frembragt ved menneskeligt Arbejde, og vi maa derfor spørge: Kan vi gennem Skovdriften paavirke Formen, Størrelsen og Bygningen af det Træ, vi frembringer; hvad skyldes Paavirkning af andre levende Væsener, saasom Nabotræer og skadelige Dyr eller Planter; i hvilken Grad præges Præets Form og Dimensioner af Voksestedet, særlig Jordbund og Klima; og hvor meget skyldes indre Aarsager, enten indivi- duelle Anlæg eller Arv. Disse Spørgsmaal har ikke blot Betyd- ning for Skovbrugets Teori; den praktiske Forstmand foretager mangfoldige Handlinger paa Grundlag af de Svar, han mere eller mindre bevidst har givet sig. Erfaring, Iagttagelser, Undersøgelser og Forsøg viser, at vi til en vis Grad kan paavirke Træerne, baade Formen, Størrelsen og Bygningen, men tillige at Paavirk- ningen gaar meget langsomt, saa langsomt at den let bliver overset. Voksestedet, som vi jo til en vis Grad kan vælge, har stor Indflydelse paa Træernes Vækst og Form. Gennemgaaende opnaar vi de bedste Former der, hvor Væksten er mest frodig, hvor Træet finder rigelig Næring og passende klimatiske Forhold. Her er Sundhedstilstanden tillige den bedste, og det sunde Træ kan undgaa eller overvinde Sygdomme, for hvilke det, der syg- ner eller vantrives, maa bukke under. Jo hurtigere Træet vokser i Højden, desto mindre knastet bliver dets Indre, særlig hos de Arter der har kransstillede Grene ved Grunden af Aarsskuddet. Om Aarringens Bygning gælder det, at rigelig Næring, svag For- dampning og stærk Paavirkning af Vinden giver den tætteste Bygning. Naar Solen faar Adgang til at opvarme Stammen - » - " '‘I ■ V - A_ > f H f -.y