Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

17 stærkt, dannes der meget tætte Aarringe (Rødved hos Naale- træer), og i Vindsiden af Skoven bliver Stammens Tværsnit ovalt, med størst Diameter i Retning af Vinden; ogsaa under andre Forhold kan »Trang til Afstivning« fremkalde Dannelsen af tykvæggede Organer. Bevoksningens Randtræer har særlig brede Aarringe paa den Side, der vender ud mod Lysningen. I mange Tilfælde gælder den gamle Regel: Tætheden til- tager med Aarringsbredden hos Løvtræerne, medens det modsatte er Tilfældet hos de stedsegrønne Naaletræer. —Jo bredere Aarrin- gen som Følge af rigelig Næring og passende Klima er hos et Løvtræ, desto større Del af den vil være Høstved; men hvis Fordampningen er meget stærk, kan der af denne Grund dannes brede Ringe med løs, svampet Bygning. Hos de stedsegrønne Naaletræer vil brede Aarringe ofte fremkomme, hvor Fordamp- ningen er stærk, og Væksten overvejende foregaar i den kølige Foraars- eller Forsommerstid, og vi vil da faa meget Vaarved. Men bredringet Fyr fra Mellemeuropas Lavlande vil være tættere end finringet Fyr fra det kolde Norrland; og Gran fra Bjærgegne med rigelig Vinter, Kildevæld i Bunden og dampmættet Sommer- luft vil være særlig tæt, skønt det ikke altid er finringet. Midt- jyllands gode Hedeskove, der vokser i fugtig Luft og paavirkes stærkt af Vinden, samtidig med al Væksten er langsom i den første Ungdom, inden Bevoksningen slutter sig sammen, giver gennemgaaende en tættere Bygning end den Granskov, der vokser meget hurtigt op ved vore Kyster, i et mildt Klima og med gode Læforhold. Det gælder her som i flere andre Tilfælde, at jo mere Voksestedets Klima afviger fra det, der passer bedst for Træarten, dens klimatiske Optimum, desto løsere bliver Aarrin- gens Bygning, men det er dog vist endnu for tidligt at fastslaa denne Regel, der skyldes H. Mayr, som almengyldig. Allerede vort Valg af Træart kan saaledes hjælpe os til at frembringe Varer med de Egenskaber, vi sætter Pris paa. Vi maa ikke nøjes med, at Arten kan leve og danne Bevoksning paa Stedet; vi maa ogsaa fordre, at den trives vel. Hellere en nøjsom og haardfør Art i smuk Udvikling end en fordringsfuld og kælen Art, der vantrives. Naar vi udelukker de værdiløse Alter, vil den kraftige Vækst føre til, at Træerne i en given Tid opnaar anselige Dimensioner og en høj Værdi pr. Rumenhed. Naar Arten og Voksestedet er givne, vil den Omdrift, vi af tekniske eller økonomiske Grunde vælger, faa stor Indflydelse A. Oppermann: Træ. „