Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
paa Udbyttets Beskaffenhed. I vor Tids danske Skovbrug gaar
Bevægelsen gennemgaaende i Retning af højere Omdrifter for
Løvskoven, men i hvert Fald til Dels lavere Omdrifter for Naale-
skoven.
Inden for den enkelte Art er der Forskelligheder, som har
stor praktisk Betydning. Racen besidder ikke blot biologiske
Egenskaber, der kan arves, men ogsaa Formen, Størrelsen og
Bygningen er ofte arvelige, saaledes at de bevares, selv om Frøet
og de unge Planter kommer under andre Forhold end Forældrene.
Meget er paa disse Omraader endnu usikkert; ofte ved vi endnu
ikke, om de paagældende Egenskaber bevares gennem mere end
eet eller to Slægtled; selvfølgelig vil ikke alle Planter af samme
Kuld være ens; meget ofte er Træerne, saaledes som de lindes i
vore Skove, vistnok fremkomme ved Krydsning mellem forskel-
lige Typer. Men saa meget ved man allerede om en Række af
vore vigtigste Skovtræer: Bøg, Eg, Rødgran, Lærk, Bjærgfyr, at
saavel gode som slette Former kan arves, og at Væksthastigheden
ligeledes kan være arvelig, medens det dels er højst sandsynligt,
dels sikkert, at vigtige indre Bygningsforhold, tekniske Egenskaber
og Fejl kan genfindes hos Afkommet. En Tid har man vel opiatlet
disse særlige Typer som »klimatiske Varieteter«, fremkomne ved
lange Tiders Virkning af ydre Forhold; men denne Forklaring
er, i hvert Fald ofte, utilstrækkelig; vi kan uden nogen paaviselig
ydre Aarsag finde højst forskellige Former Side om Side (se
f. Eks. Fig. 1 og 2, S. 2—3), og sandsynligvis er dette ikke Und-
tagelse, men Regel. Mængdeforholdet varierer imidlertid stærkt;
et Sted har de efter vore Begreber daarlige Former Flertal, et
andet Sted hersker de gode, hvad enten det nu er Naturforhold
eller Skovbehandling eller begge Dele, der har hjulpet dem frem
til Overherredømmet.
Valg af Frøsort er altsaa et meget vigtigt Led i vort Ar-
bejde for Frembringelsen af bedre Træformer, og paa dette Om-
raade har Skovbruget indtil nyeste Tid gennemgaaende staaet
langt tilbage for Havebrug, Landbrug og Husdyrbrug. Vel kan
vi kun undtagelsesvis vente at faa »Rene Linier« i Skovbruget,
men dette er heller ikke Hovedsagen. Et Mindretal af daarlige
Former vil til Dels forsvinde af sig selv, gaa til Grunde i Kam-
pen med Nabotræerne, og senere kan vi gribe stærkt ind ved
vor Skovbehandling. I Løbet af Bevoksningens Liv formindskes
Antallet af Træer, Stamtallet, til nogle faa Procent, Promille