Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
18 paa Udbyttets Beskaffenhed. I vor Tids danske Skovbrug gaar Bevægelsen gennemgaaende i Retning af højere Omdrifter for Løvskoven, men i hvert Fald til Dels lavere Omdrifter for Naale- skoven. Inden for den enkelte Art er der Forskelligheder, som har stor praktisk Betydning. Racen besidder ikke blot biologiske Egenskaber, der kan arves, men ogsaa Formen, Størrelsen og Bygningen er ofte arvelige, saaledes at de bevares, selv om Frøet og de unge Planter kommer under andre Forhold end Forældrene. Meget er paa disse Omraader endnu usikkert; ofte ved vi endnu ikke, om de paagældende Egenskaber bevares gennem mere end eet eller to Slægtled; selvfølgelig vil ikke alle Planter af samme Kuld være ens; meget ofte er Træerne, saaledes som de lindes i vore Skove, vistnok fremkomme ved Krydsning mellem forskel- lige Typer. Men saa meget ved man allerede om en Række af vore vigtigste Skovtræer: Bøg, Eg, Rødgran, Lærk, Bjærgfyr, at saavel gode som slette Former kan arves, og at Væksthastigheden ligeledes kan være arvelig, medens det dels er højst sandsynligt, dels sikkert, at vigtige indre Bygningsforhold, tekniske Egenskaber og Fejl kan genfindes hos Afkommet. En Tid har man vel opiatlet disse særlige Typer som »klimatiske Varieteter«, fremkomne ved lange Tiders Virkning af ydre Forhold; men denne Forklaring er, i hvert Fald ofte, utilstrækkelig; vi kan uden nogen paaviselig ydre Aarsag finde højst forskellige Former Side om Side (se f. Eks. Fig. 1 og 2, S. 2—3), og sandsynligvis er dette ikke Und- tagelse, men Regel. Mængdeforholdet varierer imidlertid stærkt; et Sted har de efter vore Begreber daarlige Former Flertal, et andet Sted hersker de gode, hvad enten det nu er Naturforhold eller Skovbehandling eller begge Dele, der har hjulpet dem frem til Overherredømmet. Valg af Frøsort er altsaa et meget vigtigt Led i vort Ar- bejde for Frembringelsen af bedre Træformer, og paa dette Om- raade har Skovbruget indtil nyeste Tid gennemgaaende staaet langt tilbage for Havebrug, Landbrug og Husdyrbrug. Vel kan vi kun undtagelsesvis vente at faa »Rene Linier« i Skovbruget, men dette er heller ikke Hovedsagen. Et Mindretal af daarlige Former vil til Dels forsvinde af sig selv, gaa til Grunde i Kam- pen med Nabotræerne, og senere kan vi gribe stærkt ind ved vor Skovbehandling. I Løbet af Bevoksningens Liv formindskes Antallet af Træer, Stamtallet, til nogle faa Procent, Promille