Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
298
er tændt, og Ilden har bredt sig gennem Skorstenen, dækker
man Toppen helt.
Under Brændingen strømmer der først en hvid osende Røg
ud af Milen; den bestaar især af Vanddamp, men indeholder
ogsaa forskellige andre Stoffer, der gør Dækket sort, d. v. s.
sodet, langs Revnerne. Senere kommer der en let, blaalig Røg,
som stammer fra det tørre Ved eller fra Kullene; naar den blaa
Røg er blevet den overvejende, er Brændingen færdig. Selve
Mileilden maa ikke blive synlig, men undertiden antændes de
udviklede Kulbrinter og brænder da i Dæklagets Sprækker. Jo
mere regelmæssigt og tæt Milen er bygget, og jo bedre den ei
dækket, desto fuldkomnere bliver alt forkullet, og desto mindre
brænder til Aske. For at lede Ilden maa man af og til stikke
Huller i Dæklaget, især forneden, eller lægge mere Jord paa.
Naar Milen er udbrændt, dækker man stærkt med Jord, saa
at Ilden omtrent slukkes, trækker dernæst Kullene ud med en
Krog, spreder dem, tilhyller dem med et tyndt Lag af Dækjord
og lader dem ligge saaledes Natten over; i Nødsfald bestænker
man dem svagt med Vand, saa snart de er trukne ud; det
gælder om at faa Kullene slukkede straks, medens de endnu
er varme helt igennem, da Vandet ellers vanskeligt fordamper.
Hvor man dækker med Lyngtorv, tager man dem stribevis aL
og lægger i Steden et Lag Jord, som slukker Ilden, og en Dags
Tid efter spreder man Milen.
Tørt Træ giver det største Udbytte og de største Kul; grønt
Træ giver tunge Kul. Udbyttet af store Miler synes at være
lidt mindre og sandsynligvis ogsaa mindre godt (stærkere ud-
brændt). 1 rm Bøgeknippel giver 5 hl Kul, Granbrænde noget
mere. Lette Kul er i Regelen de mest værdifulde; men de
enkelte Kunder stiller i øvrigt forskellige Fordringer.
Arbejdet bør udføres paa Dagløn; det gælder om at have
paalidelige Folk, som udfører alt med Omhu, holder Nattevagt
ved Ilden og omgaas denne med Forsigtighed, ligesom der maa
passes paa, at de ikke sammenblander haarde og bløde Træ-
sorter i samme Mile.
Faskinbinding udføres paa den Maade, at man lægget
Kvaset paa en Række Bukke, af hvilke man har flere Former,
og snører det sammen med et dobbelt Reb, der bærer to Haand-
tag og strammes ved, at man vrider disse rundt, efter at Rebet
er slaaet to Gange om Kvaset; endnu nemmere skal (let være