Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

297 sende porøs, naar den efterhaanden faar en Tilsætning af Kni- ster (Kulsmuld). Nogle bruger at brolægge Milepladsen med Sten og dække dem med Ris. For Afløbets Skyld maa Pladsen helst have 10 cm Fald fra Midten ud til Siderne, og undertiden omgiver man den med en lille Ringgrøft. Ofte lægger man flere Milepladser paa Rad og sætter en Skærm af Granris om- kring Arealet, for at der kan være noget Læ. Her i Landet anvender man kun staaende, bikubeformede Miler, der rummer 2—5 m3 Træ og derfor brænder ud paa 2—4 Døgn, medens Brændingen i Udlandets store Miler, som kan rumme 20—200 m3, undertiden endnu langt mere, kan vare flere Uger. Milen opstilles forskelligt, alt efter som den skal tændes fra oven eller fra neden. I første Tilfælde begynder man med at ramme et Par Pæle over Kors i Jorden og bygger Milen op omkring dem ved at stille de længste Stykker i Kranse uden om Midterpælene, dog ikke umiddelbart paa Jorden, men paa Ris, eller paa vandret liggende Træstykker der hviler paa løse Stene og er ordnede i Ringe omkring Midtpunktet. Yderst sætter man de tyndeste Stykker, og oven paa dette første Lag, der skraaner svagt, sætter eller lægger man kortere Stykker, det saakaldte Palbrænde, hvorved Milen faar sin afrundede Form. Hvis Milen skal tændes fra neden, danner man af Pæle en Skorsten, Hjertet, i Midten og fylder den med Ris, halvt for- kullede Træstykker, Halm, Spaaner og andet letfængeligt Stof; langs Jorden laver man ved den ene Side en Ledning mellem to Rækker Træstykker og sørger for, at den ikke bliver stoppet under Milens Stabling, der i øvrigt udføres som ovenfor be- skrevet. I Hederne, hvor man undertiden brænder Mile-Kul af Bjærgfyr, graver man en korsformet Grøft med lodrette Vægge under Milen og har derved faaet godt Undertræk. Man kan dække Milen med Lyngtorv, der lægges med Kødsiden udad (opad) og klappes til. Andre Steder bruger man et Lag af Halm, Bregner eller, endnu bedre, Hø, som bindes fast med Halm- baand, der omgiver Milen; fint Kvas af Gran eller Bjærgfyr giver ogsaa et godt Dække, men alle disse let fængelige Dæk- midler maa tilhylles med et Lag Jord, som helst maa være blan- det med Smuld fra tidligere Brændinger, og som klappes fast. Foroven tænder man med en Lyngtorv og nogle Pinde, forneden derimod med en Lunte: en lang Stok paa hvis ene Ende der sidder en Klud, vædet i Petroleum. Først naar Milen