Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
22 ham ind paa at betragte det grønne1), d. v. s. nyfældede eller voksende, saftfyldte Træ, hvis Egenskaber ofte afviger væsentligt fra dem, der findes hos den tørre1), lagrede Vare, som er færdig til Brug, og som fortrinsvis omtales i den tekniske Litteratur. Naar vi skal kunne forstaa vore Kunder, Forbrugerne, og vare- tage vore Interesser, er det af stor Vigtighed for os at vide, hvorledes Egenskaberne ændrer sig med Tiden; ved at lade Træet blive anvendt i Utide skader vi Varen i det almindelige Omdømme og saaledes ikke blot Forbrugerne, men ogsaa Skov- bruget. Farven er hos vore mellemeuropæiske Træsorter sædvanlig lys, men kan i øvrigt være af forskellig Art og forskellig Styrke, det sid- ste ogsaa inden for den enkelte Træsort, alf efter Voksested og Skovbehandling; maaske har ogsaa andre Forhold Indflydelse, saaledes siges Kirsebærtræ at have stærkest Farve i Blomstrings- tiden, og Farven hos Benved skifter vistnok ogsaa med Aars- tiden. Kernen er mørkere farvet end Splinten, tørt Træ mør- kere end grønt, Høstveddet mørkere end Vaarveddet, Marvstraa- lerne mørkere eller lysere end deres Omgivelser. Nogle af vore Træsorter er rent hvide, andre gule, atter andre brune; men ogsaa Rødbrunt, Rødt og Graat forekommer, og hos udenlandske Træsorter optræder Sort, Rosa, Grønt og Blaat som Farve. Under- tiden, som ved Æl, forandres Farven straks efter Fældningen fra Kødrødt eller endog Hvidgult til Teglstensrødt, og ved Tør- ring bleges denne Farve atter noget; hos Eg bliver Farven med Aarene mørkere og mørkere; det samme gælder om Mahogni, medens Birk, Gran, Fyr m. m. gulner under Luftens Paavirk- ning. Udsat for Vejrliget bliver Bøg, Gran og flere Arter graa; men i fugtig Bjærgluft farves Naaletræet rødbrunt. Sædvanlig er Farven nogenlunde ensartet paa større Flader, og det mod- satte er ofte Tegn paa Sygdom, men enkelte Træsorter er dog flammede, stribede eller skjoldede. Nogle udenlandske Træsorter indeholder teknisk vigtige Farvestoffer. Træ kan bleges med kemiske Stolfer, men hyp- pigere farver man det kunstigt, enten ved Hjælp af Farvestoffer eller paa anden Maade; Bøg bliver smukt kødfarvet, omtrent som Mahogni, naar man behandler det med Vanddamp; Ammo- x) Vi stiller her grøn i Modsætning til tør, medens frisk er Modsætningen til fordærvet.