Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
niakdampe farver Eg mørkebrunt; Egetræ, der ligger længe i Mosevand, bliver næsten sort, medens Jærn gør det blækfarvet, og Humusstoffer kan, som foran omtalt, danne en rødbrun Kerne hos Bøg og Birk. Farven, der træder klarest frem paa glatte Snit, har stor Betydning for Anvendelsen, ikke blot til fine Luksusmøbler, men ogsaa til Bygningsbrug, Indpakning m. m. Ofte foretrækker man den lyse Farve, f. Eks. til Gulve, Køkkentøj, Smørtræer, Æggekasser, Træuld, dels fordi den letter Tilsynet med, at Gen- standen er ren, dels af Skønhedshensyn eller fordi man kan have Nytte af det Lys der kastes tilbage; men i andre Tilfælde vælger man det mørke Træ, enten fordi man synes, det er smukkest (Eg, Mahogni, Nøddetræ, Ibenholt til Møbler), eller fordi det kan taale at blive snavset uden at labe stærkt i Ud- seende (Trappetrin). Til fint Arbejde foretrækker man ofte de skære, rene Farver, enten Hvidt, som Æretræ, eller Gult, som Benved; ofte opnaar man en særlig Skønhedsvirkning ved at sammenstille Træstykker af forskellige Farver, saaledes i Parket- gulve og indlagte Møbler, eller Genstanden fremstilles af Splint og Kerne fra samme Stykke Træ (Salatbestik). Inden for den enkelte Træsort har Farven en ikke ringe Betydning for vort Skøn om Egenskaber som Varighed, Styrke og Haardhed. Glansen viser sig mest klart paa glatte Spejlsnit, mindre paa Kordesnit og mindst paa Tværsnit. Hvis Marvstraalerne er smaa, smelter Indtrykket af de mange Flader sammen til en Helhed, hvorimod den enkelte store Marvstraale giver en selv- stændig Lysvirkning. Glansen er dog ikke udelukkende knyttet til Spejlene; ogsaa Vedtaver og Trakeider har en hos de enkelte Træsorter forskellig Evne til at tilbagekaste Lyset; saaledes er f. Eks. Sitkagran mere glinsende end Rødgran, og Pæretræ mangler Glans. En ejendommelig vatret Glans har de Træsorter, f. Eks. Ahorn og Birk, hvis Avn er bugtet, saaledes at et plant Længdesnit gennemskæret den paa skraa. Egenskaben er knyttet til den enkelte Træsort og kan ikke paavirkes ved vor Skovbehandling. Ved at polere TræStykkerne forøger man Glansen stærkt, særlig naar de indeholder store Kar, og herigennem faar denne Egenskab stor Betydning for Anvendelsen af Træ til Møbler og andet fint Træarbejde. Lige saa vigtig er paa mange Omraader Finheden eller Ens-