Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
niakdampe farver Eg mørkebrunt; Egetræ, der ligger længe i
Mosevand, bliver næsten sort, medens Jærn gør det blækfarvet,
og Humusstoffer kan, som foran omtalt, danne en rødbrun
Kerne hos Bøg og Birk.
Farven, der træder klarest frem paa glatte Snit, har stor
Betydning for Anvendelsen, ikke blot til fine Luksusmøbler,
men ogsaa til Bygningsbrug, Indpakning m. m. Ofte foretrækker
man den lyse Farve, f. Eks. til Gulve, Køkkentøj, Smørtræer,
Æggekasser, Træuld, dels fordi den letter Tilsynet med, at Gen-
standen er ren, dels af Skønhedshensyn eller fordi man kan
have Nytte af det Lys der kastes tilbage; men i andre Tilfælde
vælger man det mørke Træ, enten fordi man synes, det er
smukkest (Eg, Mahogni, Nøddetræ, Ibenholt til Møbler), eller
fordi det kan taale at blive snavset uden at labe stærkt i Ud-
seende (Trappetrin). Til fint Arbejde foretrækker man ofte de
skære, rene Farver, enten Hvidt, som Æretræ, eller Gult, som
Benved; ofte opnaar man en særlig Skønhedsvirkning ved at
sammenstille Træstykker af forskellige Farver, saaledes i Parket-
gulve og indlagte Møbler, eller Genstanden fremstilles af Splint
og Kerne fra samme Stykke Træ (Salatbestik).
Inden for den enkelte Træsort har Farven en ikke ringe
Betydning for vort Skøn om Egenskaber som Varighed, Styrke
og Haardhed.
Glansen viser sig mest klart paa glatte Spejlsnit, mindre
paa Kordesnit og mindst paa Tværsnit. Hvis Marvstraalerne
er smaa, smelter Indtrykket af de mange Flader sammen til en
Helhed, hvorimod den enkelte store Marvstraale giver en selv-
stændig Lysvirkning. Glansen er dog ikke udelukkende knyttet
til Spejlene; ogsaa Vedtaver og Trakeider har en hos de enkelte
Træsorter forskellig Evne til at tilbagekaste Lyset; saaledes er f. Eks.
Sitkagran mere glinsende end Rødgran, og Pæretræ mangler Glans.
En ejendommelig vatret Glans har de Træsorter, f. Eks. Ahorn
og Birk, hvis Avn er bugtet, saaledes at et plant Længdesnit
gennemskæret den paa skraa. Egenskaben er knyttet til den
enkelte Træsort og kan ikke paavirkes ved vor Skovbehandling.
Ved at polere TræStykkerne forøger man Glansen stærkt,
særlig naar de indeholder store Kar, og herigennem faar denne
Egenskab stor Betydning for Anvendelsen af Træ til Møbler og
andet fint Træarbejde.
Lige saa vigtig er paa mange Omraader Finheden eller Ens-