Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
artetlieden. Fint Træ har smaa og jævnt fordelte Kar, smaa
Marvstraaler, ringe Forskel mellem Vaarved og Høstved, omtrent
samme Aarringsbredde overalt. Finheden er altsaa ikke blot
knyttet til den enkelte Træsort, men kan ogsaa paavirkes kende-
ligt af vor Skovdrift; finringet Eg, hvis Aarringe overvejende
bestaar af Vaarved, er mindre groft end det bredringede.
Finheden har Betydning for Anvendelsen paa mange Om-
raader, hvor man ønsker glatte Flader uden Fordybninger, alt-
saa særlig hvor Træet ikke skal poleres: til Haandtag paa Meje-
red foretrækker man Pil og Ask; Brændehuggeren vrager den
sidstnævnte Træsort som Skaft paa Kløveøksen og vælger i dens
Sted Avnbøg eller Hassel; til fint Billedskærerarbejde anvender
man Ahorn, Lind, Benved, Oliven; Kunstdrejeren og Xylografen
benytter med Forkærlighed Buksbom; Smørtrug og Smøræltere
laves af Bøgetræ; man kan fremstille tyndere Plader (Spaan,
Finer) af fine Træsorter end af grove.
Gennemtrængeligheden staar ligesom Finheden i Forbindelse
med Aarringens Bygning; det er især Modstanden mod at gen-
nemtrænges paa tværs, der har Betydning for Anvendelsen, og
Træstykkets Gennemtrængelighed afhænger ikke blot af Aarrin-
gens Tæthed, men ogsaa af andre Forhold i Vedelementernes
Bygning og Stilling.
Luftstrømninger gaar ikke let igennem Træ; medens et
Hus, der er bygget af almindelige Mursten, ventileres stærkt
gennem Væggene, naar disse er tørre, maa man paa anden Maade
sørge for Ventilation, hvor man beklæder Væggene med Bræder.
Uigennemtrængeligt for Luft er Træ dog ingenlunde; der er jo
Luftstrømning i det levende Træ, og ved Imprægnering spiller
Lufttryk af forskellig Styrke en betydelig Rolle.
Vandet gaar ikke lige let gennem Træ i alle Retninger,
lettest paa langs, vanskeligst vinkelret paa Marvstraalernes Plan.
Tættest er de Træsorter, der har smaa og jævnt fordelte Kar;
Knaster formindsker i høj Grad Tætheden, der har en ikke
ringe Betydning for Anvendelsen til Husbygning, Skibsbygning,
Indpakning og Fodbeklædning. Hvor Fordringerne er særlig
store, som til Baade eller til Fustager og Maal for flydende
Varer, foretrækker man Træ, der viser Spejl paa Bredsiderne,
og tidligere, da man ikke omgav Smørret med Pergamentpapir,
skulde ogsaa Smørpakningstræ være kløvet eller skaaret efter
Spejlene.