Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
344 og tilhører mange Grundejere, som ikke fra gammel Tid har været bundne til at finde sig i Flaadningen. Hertil kommer, at vore Skoves Udbytte overvejende bestaar af tunge Træsorter, som vilde synke til Bunds, naar de blev styrtede i Vandet, eller dog naar de havde ligget der nogenlunde lang Tid; selv en Træ- sort som Skovfyr synker jævnlig undervejs, v. Langen havde Planer om Flaadning paa de nordsjællandske Aaer, men de blev næppe gennemførte; ved forskellige Lejligheder har man rejst Spørgsmaalet om at flaade Træet fra Hedeplantagerne ned ad de jydske Vandløb. Under andre Forhold binder man Træet sammen til mæg- tige Tømmerflaader, der kan bære en anselig Dækslast, og lader dem flyde med Strømmen ned ad Vandløbet, der snart er en lille Bjærgbæk, hvis Fald og Retning man har reguleret, snart en af de store Floder, der forbinder Landene. Denne Forsen- delse vil endnu mindre end den foregaaende kunne anvendes her i Landet. Pramfart paa Kanaler har derimod været anvendt en Del, og har forhen vistnok haft en ikke ringe Betydning. Som tid- ligere antydet (S. 170) har man haft vidtgaaende Planer om at anlægge et System af Kanaler gennem Landets Hoveddele, og Planerne blev til Dels førte ud i Virkeligheden. 1802—05 gravede man Esromkanalen, ad hvilken Brænde fra den nord- lige Del af Grib Skov blev ført paa Pramme, trukne af Heste, ud til Dronningemøllen paa Sjællands Nordkyst, lige indtil Kanal- driften 1873 blev nedlagt; 1812 aabnedes den ÜANNESKiOLD’ske Kanal fra Bavelse Sø til Karrebæksminde, ad hvilken der er ført betydelige Mængder Træ fra del skovrige Midtsjælland; 1808 og følgende Aar blev Gudenaa-Kanalen anlagt til Gavn for Skovene i Silkeborg-Egnen. Mindre Betydning for Træhandelen har vel Gudumlund Kanal (i Nordøstjylland) og Odense Kanal haft, og man naaede aldrig at anlægge den »Kanal fra København, ind i eller gennem Sjælland, indtil Bæltet«, som Chr. Olufsen an- saa for »den første Foranstaltning, Brændsel betræffende, hvor- til Regeringens umiddelbare Medvirkning bør ønskes«; men endnu om Frederik Vis sidste Regeringsaar hedder det, »at der overalt i Landet tænktes paa Kanalanlæg for at fremme Sam- færdselen« (A. D. Jørgensen). Beslægtede med Kanalerne er de Tømmerrender, gennem hvilke man i Udlandet trækker eller flaader Træet. Snart er