Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
345
det en Ledning bygget af Træ, som fører Tømmerstokkene
ned i Dalen eller uden om et Vandfald, snart en Tunnel ad
hvilken de bringes over i et helt nyt Dalføre; paa fladt Terrain
har man gravet smalle Grøfter, mere eller mindre udforede med
Træ, gennem hvilke Klodsene trækkes koblede efter hinanden.
Undtagelsesvis har man her i Landet flaadet Æ1 og Birk ud af
en vaad Mose, idet man benyttede de Grøfter, der fandtes. Hvor
Brænde og kort Gavntræ skal føres ned ad stejle Skraaninger,
kan man undertiden anvende korte, flyttelige Tømmerrender,
som staar paa Bukke, og hvis Sider er tynde Planker af Bøg,
der hurtigt slides glatte.
Større Betydning har dog Flaadning ved vore Kyster, hvor
man fører Kævler ud til Skibsside, oftest som løse, ikke
sammenbundne Blokke, der kobles bag efter en Pram eller
Baad; en enkelt »Synker« anbringes mellem to mindre vægt-
fyldige Kævler og bindes til disse. Selv over vore Sunde og Fjorde
har man paa denne Maade flaadet Kævler fra vore Kystskove.
Kørsel paa Is kan vi langtfra anvende hvert Aar, men i
strenge Vintre kan den ændre vor Afsætning føleligt; maaske
bringer Frosten os nye Kunder fra nærliggende skovfattige eller
skovløse Egne, tværs over Sunde, Fjorde og Indsøer; men der
er ogsaa Mulighed for, at vore Kunder over Isen kan søge bort
til andre Skove, enten fordi Vejen nu er særlig kort, eller fordi
Priserne er lavere end hos os. Ved at kaste Halm i Vaagerne
bidrager man til, at der danner sig et sammenhængende Is-
dække, og dersom dette skjules af Sne, bør den skovles bort
paa en Kørebane af passende, anselig Bredde, saa at Kulden
kan have uhindret Adgang.
Sporbaner har hidtil kun enkelte Steder fundet Anven-
delse i det danske Skovbrug. Vore Skove og Bevoksninger er
smaa, og det samme gælder i Regelen om vore Terrainforhold:
vort Lands Overflade er mange Steder bølgeformet, men med
meget smaa Bølger. Desuden er det sædvanlig kun en ringe Del
af vore Skoves Udbytte, der føres sammen i større Mængder
paa eet Sted. Eksempelvis nævnes nogle Forhold, der opmuntrer
til Anlæg af Sporbaner.
Hvor en forholdsvis kort Bane kan knyttes til et Udskib-
ningssted, vil dettes Bro og Brohoved kunne gøres langt mindre
og lettere, naar de kun skal bære en Skinnevej og en Dreje-