Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
346 skive, end naar man skal kunne køre og vende med Heste og almindelig Vogn. Paa flade Kyster kan man ved Hjælp af en Sporbane, som hviler paa Pæle eller Bukke, føre Træet et langt Stykke Vej ud til dybt Vand, medens Bunden maaske er for blød eller for stenet til Kørsel med Vogn. Hvis der er Fare for Isgang, kan Broen tages ind om Vinteren. En betydelig Skovstrækning med nogenlunde store Terrain- former og med Fald ned mod en Jærnbanestation kan sættes i Forbindelse med denne ved Hjælp af en Sporbane, hvis Længde vel kan blive 1—5 km. Saadanne Baner kan maaske bygges i Midtjylland samt i enkelte Egne af Sjælland og Vestfyn. En Skov, der ved et Dalføre med Vandløb er afskaaret fra sit naturlige Opland, kan bringes i Forbindelse med delte ved Hjælp af en kort Sporbane, bygget paa høje Bukke, ad hvilken Varerne kan føres til en Oplagsplads uden for Skoven. Vognen kan enten rulle paa Skinner eller bevæge sig ophængt under et Tov af Staaltraad. I de virkelig flade Skovegne, hvoraf der findes flere paa Lolland-Falster, og hvoraf andre vil opstaa i Heder og Klitter, kan Sporbaner vistnok faa en Del Betydning: Anlægsudgifterne er smaa, Bevoksningerne er store, de hjemlige Træpriser er ofte lave, og der vil være en betydelig Afsætning uden for nærmeste Omegn. Hvor der findes Roebaner eller Mergelbaner, vil Skov- banerne kunne knyttes til disse større Anlæg. I det foregaaende har der nærmest været Tale om faste Sporbaner, men til disse bør ofte slutte sig Stikspor, der lader sig skyde ind i Hugsterne. Saadanne flyttelige Spor kan ogsaa anvendes uden Forbindelse med faste Sporbaner, saaledes hvor det gælder at samle Træet ude i Skoven til en bestemt Arbejds- plads, f. Eks. til et transportabelt Savværk. Bygning af Sporbaner er vistnok noget dyrere her i Landet end de fleste andre Steder. Arbejdet maa helst overdrages til særlige Teknikere, saaledes at Skovbrugerens Opgave fortrinsvis bliver at afgøre, om der overhovedet bør bygges en Sporbane, og hvilken Retning denne af Hensyn til Afsætningen bør have. Hvorledes end Fremtiden vil forme sig, kan vi gaa ud fra, at Veje endnu gennem en lang Aarrække vil være vore vigtigste Færdselslinier.