Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
347
XIX. VEJBYGNING I SKOVEN.
For saa vidt som vi selv kan bestemme Vejenes Beliggen-
hed, bør vi udføre Anlægget efter en bestemt Plan; vi bør ikke
nøjes med at anlægge isolerede Veje, men lade dem danne et
Vejnet, bestaaende af Hovedveje, Biveje eller Stikveje og Vej-
spor eller Udslæbningslinier. I vore Dage er et Skovdistrikt
sjældent ganske blottet for Veje, og vi maa derfor undersøge,
om disse ældre Anlæg bør bevares eller ikke.
Hovedveje bør ligge saaledes, at de har et passende Op-
land, et foi'holdsvis stort Skovareal, til begge Sider; de maa
være brede, nogenlunde lige, have et fast Underlag og helst
uden stærke Stigninger eller Fald følge den korteste Linie ud
til offentlige Veje, saa vidt muligt i Retning hen imod By, Sta-
tion, Ladeplads, Savværk, Brændeplads eller andre lignende
Steder, hvorhen den største Mængde Varer skal bringes.
Jo flere Udkørsler der er paa Skoven, desto bedre Afsæt-
ning, men desto mere Ufred og desto flere Ledde eller Bomme
faar man ogsaa; for Opsigts og Luknings Skyld maa man helst
have Udkørslerne tæt ved Tjenesteboliger. Hvor den til Skoven
stødende Jord er i fremmed Eje, kan det undertiden volde stor
Vanskelighed og Bekostning at faa indrettet nye Udkørsler fra
Skoven; i de fleste gamle Skove er deres Antal dog snarest for
stort, men ved nye Skovanlæg, saavelsoni hvor der anlægges
ny offentlig Vej gennem ældre Skove eller i deres Nærhed, bør
man sørge for at ordne denne Sag i Tide. Noget lignende gælder
ved Anlæg af Jærnbaner gennem Skoven eller i dens Nærhed;
Banen giver ofte Færdselen en ny Retning og bringer Forstyr-
relse i vort Vejnet1).
Hovedvejene maa være saa korte som muligt, ikke blot fordi
det er dyrt at bygge og vedligeholde dem, men ogsaa fordi de op-
tager megen Plads, da de er brede, indgrøftede og ikke gerne maa
være stærkt overskyggede, medmindre Jorden er meget let. Gen-
nemgaaende kan vi vælge Vejliniens Beliggenhed frit, da hele
det omgivende Areal tilhører Skovens Ejer. Paa fladt Terrain
er det især Skovens Form, Jordbund og Fugtighedsforhold samt
Beliggenheden af de offentlige Veje, der siger os, hvor vi skal
x) Om Forholdet mellem offentlige og private Veje se H. Gram: Den danske
Landboret, 1912.