Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
347 XIX. VEJBYGNING I SKOVEN. For saa vidt som vi selv kan bestemme Vejenes Beliggen- hed, bør vi udføre Anlægget efter en bestemt Plan; vi bør ikke nøjes med at anlægge isolerede Veje, men lade dem danne et Vejnet, bestaaende af Hovedveje, Biveje eller Stikveje og Vej- spor eller Udslæbningslinier. I vore Dage er et Skovdistrikt sjældent ganske blottet for Veje, og vi maa derfor undersøge, om disse ældre Anlæg bør bevares eller ikke. Hovedveje bør ligge saaledes, at de har et passende Op- land, et foi'holdsvis stort Skovareal, til begge Sider; de maa være brede, nogenlunde lige, have et fast Underlag og helst uden stærke Stigninger eller Fald følge den korteste Linie ud til offentlige Veje, saa vidt muligt i Retning hen imod By, Sta- tion, Ladeplads, Savværk, Brændeplads eller andre lignende Steder, hvorhen den største Mængde Varer skal bringes. Jo flere Udkørsler der er paa Skoven, desto bedre Afsæt- ning, men desto mere Ufred og desto flere Ledde eller Bomme faar man ogsaa; for Opsigts og Luknings Skyld maa man helst have Udkørslerne tæt ved Tjenesteboliger. Hvor den til Skoven stødende Jord er i fremmed Eje, kan det undertiden volde stor Vanskelighed og Bekostning at faa indrettet nye Udkørsler fra Skoven; i de fleste gamle Skove er deres Antal dog snarest for stort, men ved nye Skovanlæg, saavelsoni hvor der anlægges ny offentlig Vej gennem ældre Skove eller i deres Nærhed, bør man sørge for at ordne denne Sag i Tide. Noget lignende gælder ved Anlæg af Jærnbaner gennem Skoven eller i dens Nærhed; Banen giver ofte Færdselen en ny Retning og bringer Forstyr- relse i vort Vejnet1). Hovedvejene maa være saa korte som muligt, ikke blot fordi det er dyrt at bygge og vedligeholde dem, men ogsaa fordi de op- tager megen Plads, da de er brede, indgrøftede og ikke gerne maa være stærkt overskyggede, medmindre Jorden er meget let. Gen- nemgaaende kan vi vælge Vejliniens Beliggenhed frit, da hele det omgivende Areal tilhører Skovens Ejer. Paa fladt Terrain er det især Skovens Form, Jordbund og Fugtighedsforhold samt Beliggenheden af de offentlige Veje, der siger os, hvor vi skal x) Om Forholdet mellem offentlige og private Veje se H. Gram: Den danske Landboret, 1912.