Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
348 lægge Hovedvejen, men hvis Terrainet er bakket og gennem- skaaret af Vandløb, maa vi hverken vælge de lige Linier, som giver betydeligt Jordarbejde og Brobygning, eller følge Horison- talkurverne; vi maa her lade Vejen bugte sig mellem de to Yderligheder. En svag Bøjning forøger ikke Vejlængden kendeligt; Cirkelbuen paa 60° er kun 4.7 pCt. længere end den tilsvarende Korde, og selv ved en Bue paa 90° er Forholdet kun som 10 til 9. I Almindelighed er det lettere at vedligeholde Veje, der gaar i Retningen Nord—Syd eller langs Nordsiden af et ube- vokset Areal, end saadanne der gaar fra Øst til Vest eller nord for en Bevoksning; dog gælder det modsatte i Foraarstiden, naar det tøer om Dagen, hvor Solen staar paa, men fryser om Natten. Vejen maa nødig føre igennem en Samling af Byg- ninger, da den her vanskelig vil kunne holdes tør og er udsat for at blive tilsølet og udtraadt af Kreaturer. Den maa ikke paa længere Strækninger følge Havet, Søer eller store Vandløb, da den her vil mangle Opland til den ene Side og ofte vil være udsat for at blive undergravet. At flytte Hovedvejens Linie af Hensyn til foreliggende Be- voksningsgrænser volder let Tab, men ofte kan man ved Sko- vens Foryngelse drage Grænsen ud til Hovedvejen. Ved Bedøm- melse af de ældre Hovedveje maa vi tage særligt Hensyn til deres Beliggenhed, Retning, Stigning og øjeblikkelige Tilstand. En Vej, der nylig er grundforbedret, maaske endog med Skærver, vil man betænke sig stærkt paa at nedlægge, men hvis den har mange smaa Bugter, kan der være Tale om at rette nogle af disse, og samtidig kan man forøge Bredden, hvis Vejen er for smal. Ofte har de ældre Hovedveje alt for stærke Stigninger, og hvor Terrainet bestaar af lange Bakkedrag, bør man rimeligvis lade Vejen synke ned til at blive Bivej, medens de korte kup- pelformede Smaabakker, der findes i nogle Egme af Landet, f. Eks. Nordsjælland, bør gennemgraves, selv omi man skal hakke en stenlagt Vejbane op. Nogenlunde vinkelret paa Hovedvejene lægger man Skovens Biveje. Ved Valget af Liniens Beliggenhed tager man omtrent de samme Hensyn som ovenfor nævnt, men man stræber at undgaa alle større Jord- og Brobygningsarbejder, man behøver ikke at stille fuldt saa strenge Fordringer til Vejens Stigning, og man arbejder mindre paa at faa lange, aldeles rette Linier end paa at bringe alle større Dele af Skoven i nem Forbindelse med