Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
348
lægge Hovedvejen, men hvis Terrainet er bakket og gennem-
skaaret af Vandløb, maa vi hverken vælge de lige Linier, som
giver betydeligt Jordarbejde og Brobygning, eller følge Horison-
talkurverne; vi maa her lade Vejen bugte sig mellem de to
Yderligheder. En svag Bøjning forøger ikke Vejlængden kendeligt;
Cirkelbuen paa 60° er kun 4.7 pCt. længere end den tilsvarende
Korde, og selv ved en Bue paa 90° er Forholdet kun som 10 til 9.
I Almindelighed er det lettere at vedligeholde Veje, der
gaar i Retningen Nord—Syd eller langs Nordsiden af et ube-
vokset Areal, end saadanne der gaar fra Øst til Vest eller nord
for en Bevoksning; dog gælder det modsatte i Foraarstiden,
naar det tøer om Dagen, hvor Solen staar paa, men fryser om
Natten. Vejen maa nødig føre igennem en Samling af Byg-
ninger, da den her vanskelig vil kunne holdes tør og er udsat
for at blive tilsølet og udtraadt af Kreaturer. Den maa ikke
paa længere Strækninger følge Havet, Søer eller store Vandløb,
da den her vil mangle Opland til den ene Side og ofte vil være
udsat for at blive undergravet.
At flytte Hovedvejens Linie af Hensyn til foreliggende Be-
voksningsgrænser volder let Tab, men ofte kan man ved Sko-
vens Foryngelse drage Grænsen ud til Hovedvejen. Ved Bedøm-
melse af de ældre Hovedveje maa vi tage særligt Hensyn til
deres Beliggenhed, Retning, Stigning og øjeblikkelige Tilstand.
En Vej, der nylig er grundforbedret, maaske endog med Skærver,
vil man betænke sig stærkt paa at nedlægge, men hvis den har
mange smaa Bugter, kan der være Tale om at rette nogle af
disse, og samtidig kan man forøge Bredden, hvis Vejen er for
smal. Ofte har de ældre Hovedveje alt for stærke Stigninger, og
hvor Terrainet bestaar af lange Bakkedrag, bør man rimeligvis
lade Vejen synke ned til at blive Bivej, medens de korte kup-
pelformede Smaabakker, der findes i nogle Egme af Landet,
f. Eks. Nordsjælland, bør gennemgraves, selv omi man skal
hakke en stenlagt Vejbane op.
Nogenlunde vinkelret paa Hovedvejene lægger man Skovens
Biveje. Ved Valget af Liniens Beliggenhed tager man omtrent
de samme Hensyn som ovenfor nævnt, men man stræber at
undgaa alle større Jord- og Brobygningsarbejder, man behøver
ikke at stille fuldt saa strenge Fordringer til Vejens Stigning, og
man arbejder mindre paa at faa lange, aldeles rette Linier end
paa at bringe alle større Dele af Skoven i nem Forbindelse med