Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

353 klasser; i øvrigt bør Kortet kun indeholde saadanne Enkeltheder, som har Betydning for Vejanlæg, altsaa Højdekurver, Søer, Vand- løb, Hovedgrøfter, Grusgrave, Brandlinier, offentlige Veje, Jærn- baner, Bygninger og maaske Afdelingsgrænser. Sammenligning med et Jordbundskort vil ofte være oplysende. Vejnettet afsættes i Skoven, og dette Arbejde bør gaa Haand i Haand med Indtegningen paa Kortet, saaledes at man snart begynder i Stuen med et Udkast, som overføres paa Skoven, snart ude i denne mærker Punkter og Linier, som indmaales og tegnes ind paa Kortet. Kun ved gentagen Over- vejelse og Revision af den foreløbige Plan vil man komme til det bedste Resultat. Alle fremtidige Hovedveje og Biveje af- pæles tydeligt og varigt; hvis Linien skal benyttes til Færdsel, men Vejen foreløbig ikke anlægges, bør man sætte Pælene inde ved Siden, hvor de hverken hindrer Færdselen eller bliver kørte op. Af Hensyn til Kulturarbejder kan det være nødvendigt at fælde eller rydde Træerne, indgrøfte Vejlinien, jævne den noget og forsyne den med foreløbige Overkørsler, men sædvanlig venter man med større Jordarbejde, Brobygning og Befæstelse af Vej- banen, indtil Vejen faar anselig Betydning for Transporten. Vejsporene afsætter man, efterhaanden som Bevoksningerne kommer til Foryngelse, eller nye Skovanlæg udføres, men des- uden, hvis det ikke att er gjort, paa alle Arealer med ung Op- vækst, som man endnu kan overse. Ved Kulturen kan man gøre meget for, at Vejsporene baade kommer til at staa vinkel- ret paa Biveje og paa Trærækker. Hvor Træsorten i den unge Alder er lidet værdifuld, og hvor Kulturarbejdet er meget om- fattende, kan man ofte staa sig ved at lade Vejsporene ligge hen uden at bearbejde eller tilkultivere dem, saaledes at de fra først af er ubevoksede, men under andre Forhold bør man tilkultivere alle Vejspor og en Del Biveje, som da hugges op ved de første to Udhugninger. Hvis man blot i Tide har afpælet alle Linier og sat Mærker ved Grøfter eller andre Aabninger, ad hvilke man kan trænge ind i Ungskoven, vil det ikke volde Vanskelighed at udstikke Vejlinien; i modsat Fald maa man paa Kortet be- stemme Vinkelen mellem Vej og Vejspor, hvilken man da af- sætter ude i Skoven. Undertiden tilplanter man Vejsporet med 2—3 Rækker af en anden Træart, f. Eks. Gran i Bøgekultur, Rødæl i Egebesaaning eller Østerrigsk Fyr mellem Graner, hvor- ved man frembringer noget Læ, samtidig med at Sporene be- A. Oppermann: Træ. 23