Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
352 væsentlig Del af Distriktets Varer paa Skovbrugets Regning skal føres til Station eller Udskibningsplads. I nogenlunde store Skove kan man i alt behøve 2 km Hovedvej og Bivej pr. 100 ha, saaledes at Forholdet mellem de to Slags Veje svinger omkring 1, men stiger til 2 i flade, lerede Egne med mildt Klima og Storskov af Løvtræer, medens det daler til Vs paa lette og bakkede Jorder. Vejsporenes indbyrdes Afstand bør især afhænge af Be- voksningen og Terrainet; saaledes bør den være mindre i stammerige Bevoksninger, end hvor Stamtallet er ringe, og mindre i ung Højskov som skal udhugges, end i Lavskov hvor der fortrinsvis anvendes Renhugst. Paa bakket Grund, hvor man næsten kun kan føre Træet nedad, maa Vejsporene ligge særlig tæt, og det samme gælder i Hedeskovenes Blandinger af Gran og Bjærg fyr, hvor sidstnævnte Træart skal hugges bort, endnu før Bevoksningen har begyndt at rense sig. I Skove, der er meget udsatte for Vinden, lægger man un- dertiden Veje langs alle Ydergrænser, i den Hensigt at frem- bringe lavkronede Randtræer som ikke hænger ud over Nabo- ejendommen, og som altsaa ikke kan fordres borthuggede. Saadanne Veje tager dog megen Plads, naar de skal holdes far- bare, de har kun Opland til den ene Side, og de lider stærkt af Snehindring; i Regelen vil man vist naa el bedre Resultat med mindre Ofre ved at lade Bevoksningen langs Skovens Yder- grænse blive et Læbælte, der drives i Plukhugst, som Mellem- skov eller i det mindste som Højskov med Undervækst. I Hede- plantager lægger man undertiden Vejsporene saaledes, at de danner Grænsen mellem den regelmæssige Bevoksning og Læ- bæltet, hvilket sidste aldrig bør gennemskæres af Vejspor. I nyere Driftsplaner omtales Vejnettet kun sjældent, uagtet der netop paa dette Omraade er stor Trang til en fast og vel- overvejet Plan, og uagtet Vejenes Beliggenhed bør bestemmes samtidig med, at Skoven inddeles i faste Afdelinger, hvis man ikke, hvad der er det bedste, forinden gennem en lang Aarrække har »reguleret« Forholdene ved at lægge Vejene langs Bevoks- ningsgrænser og flytte disse ud til Vejene, efterhaanden som Skoven er blevet forynget. Driftsplanen bør altid indeholde et Vejkort: en Kortskitse i Maalestok 1 : 20000, som viser Beliggen- heden af alle Hovedveje og Biveje samt de vigtigste Vejspor, med særlig Signatur, f. Eks. = — —, for hver af de tre Vej-