Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

352 væsentlig Del af Distriktets Varer paa Skovbrugets Regning skal føres til Station eller Udskibningsplads. I nogenlunde store Skove kan man i alt behøve 2 km Hovedvej og Bivej pr. 100 ha, saaledes at Forholdet mellem de to Slags Veje svinger omkring 1, men stiger til 2 i flade, lerede Egne med mildt Klima og Storskov af Løvtræer, medens det daler til Vs paa lette og bakkede Jorder. Vejsporenes indbyrdes Afstand bør især afhænge af Be- voksningen og Terrainet; saaledes bør den være mindre i stammerige Bevoksninger, end hvor Stamtallet er ringe, og mindre i ung Højskov som skal udhugges, end i Lavskov hvor der fortrinsvis anvendes Renhugst. Paa bakket Grund, hvor man næsten kun kan føre Træet nedad, maa Vejsporene ligge særlig tæt, og det samme gælder i Hedeskovenes Blandinger af Gran og Bjærg fyr, hvor sidstnævnte Træart skal hugges bort, endnu før Bevoksningen har begyndt at rense sig. I Skove, der er meget udsatte for Vinden, lægger man un- dertiden Veje langs alle Ydergrænser, i den Hensigt at frem- bringe lavkronede Randtræer som ikke hænger ud over Nabo- ejendommen, og som altsaa ikke kan fordres borthuggede. Saadanne Veje tager dog megen Plads, naar de skal holdes far- bare, de har kun Opland til den ene Side, og de lider stærkt af Snehindring; i Regelen vil man vist naa el bedre Resultat med mindre Ofre ved at lade Bevoksningen langs Skovens Yder- grænse blive et Læbælte, der drives i Plukhugst, som Mellem- skov eller i det mindste som Højskov med Undervækst. I Hede- plantager lægger man undertiden Vejsporene saaledes, at de danner Grænsen mellem den regelmæssige Bevoksning og Læ- bæltet, hvilket sidste aldrig bør gennemskæres af Vejspor. I nyere Driftsplaner omtales Vejnettet kun sjældent, uagtet der netop paa dette Omraade er stor Trang til en fast og vel- overvejet Plan, og uagtet Vejenes Beliggenhed bør bestemmes samtidig med, at Skoven inddeles i faste Afdelinger, hvis man ikke, hvad der er det bedste, forinden gennem en lang Aarrække har »reguleret« Forholdene ved at lægge Vejene langs Bevoks- ningsgrænser og flytte disse ud til Vejene, efterhaanden som Skoven er blevet forynget. Driftsplanen bør altid indeholde et Vejkort: en Kortskitse i Maalestok 1 : 20000, som viser Beliggen- heden af alle Hovedveje og Biveje samt de vigtigste Vejspor, med særlig Signatur, f. Eks. = — —, for hver af de tre Vej-