Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
351
have særlig mange i store Skove, hvis Jord er leret, pna Sand
og Grus kan let byggede Biveje eller Mellemformer træde i
Hovedvejenes Sted. Hvor Jorden er flad og lavtliggende, maa
man lægge Vejene tættere, end hvor Terrainet er bølgeformet,
saaledes at Vandet kan løbe af Vejbanen og Skovbunden. I en
Skov, der er rig paa Kildevæld, maa Vejene ofte ligge særlig
tæt; hvor Arealet er en Hælde, gennemskaaret af Vandløb eller
Kløfter, kan man være nødt til at ændre hele Vejnettet eflei
deres Retning, f. Eks. saaledes at en enkelt Hovedvej fører tværs
over Hindringerne, nærmere ved Hældens nedre Del end ved
den øvre, medens Bivejene gaar op som 1 ænderne paa en Kam
mellem Kløfterne og Vandløbene. Ogsaa Skønhedshensyn kan
undertiden føre til en Ændring af Vejnettet. I Egne med Fast-
landsklima og stærkt Snefald vil man, alt andet lige, kunne
nøjes med færre og lettere byggede Veje end paa Steder, hvor
man ikke har Udsigt til dyb Sne og langvarig Frost i Skov-
ningstiden. Hvor man kun indvinder smaat Træ, saasom
Kvas, Rafter, Stangtræ, Knippel, enkløvet Brænde, Trækul,
behøvet* man ikke at bygge Vejene saa solidt, som hvoi der
skal forsendes svære Løvtrækævler eller meget store Naaletræ-
stammer. 1 en Egn, hvor de offentlige Veje er bakkede eller
slet holdte, vil Folk kun tage smaa Læs, og de vil derfor finde
sig i forholdsvis stærke Stigninger paa Skovvejene, medens man
i en flad Egn med gode offentlige Veje maa vogte sig for at
have stejle Bakker paa Skovens Hovedveje. Hvor Befolkningen
til Dels lever af Hestetillæg, vil den rimeligvis kræve bedre og
mere jævne Veje, end hvor man kun lioldei Biugslieste.
Ofte vil man staa sig ved at føre Træet paa Skovens Reg-
ning ud til de større Veje fremfor at skulle bygge mange og
kostbare Biveje af Hensyn til Kunder, hvis Nænsomhed over
for Trækdyrene gaar ud over rimelige Grænser, og man bør
ikke stole alt for sikkert paa, at den øjeblikkelige Prisforhøjelse,
der fremkommer ved en Grundforbedring og Udvidelse af Di-
striktets Vejnet, vil holde sig, naar Nabodistrikterne efterhaanden
forbedrer deres Veje paa lignende Maade. Paa den anden Side
kan et overdrevent Kniberi, hvor Talen er om Anlæg og Ved-
ligeholdelse af Veje, let drive Kunderne bort fra Skovdistriktet,
især hvis der i Nærheden findes andre Skove, med hvilke del
maa konkurrere; eller man kan komme til at give det, der
spares paa Vejanlæg, ud til en Forhøjelse af Vognlejen, hvor en