Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
351 have særlig mange i store Skove, hvis Jord er leret, pna Sand og Grus kan let byggede Biveje eller Mellemformer træde i Hovedvejenes Sted. Hvor Jorden er flad og lavtliggende, maa man lægge Vejene tættere, end hvor Terrainet er bølgeformet, saaledes at Vandet kan løbe af Vejbanen og Skovbunden. I en Skov, der er rig paa Kildevæld, maa Vejene ofte ligge særlig tæt; hvor Arealet er en Hælde, gennemskaaret af Vandløb eller Kløfter, kan man være nødt til at ændre hele Vejnettet eflei deres Retning, f. Eks. saaledes at en enkelt Hovedvej fører tværs over Hindringerne, nærmere ved Hældens nedre Del end ved den øvre, medens Bivejene gaar op som 1 ænderne paa en Kam mellem Kløfterne og Vandløbene. Ogsaa Skønhedshensyn kan undertiden føre til en Ændring af Vejnettet. I Egne med Fast- landsklima og stærkt Snefald vil man, alt andet lige, kunne nøjes med færre og lettere byggede Veje end paa Steder, hvor man ikke har Udsigt til dyb Sne og langvarig Frost i Skov- ningstiden. Hvor man kun indvinder smaat Træ, saasom Kvas, Rafter, Stangtræ, Knippel, enkløvet Brænde, Trækul, behøvet* man ikke at bygge Vejene saa solidt, som hvoi der skal forsendes svære Løvtrækævler eller meget store Naaletræ- stammer. 1 en Egn, hvor de offentlige Veje er bakkede eller slet holdte, vil Folk kun tage smaa Læs, og de vil derfor finde sig i forholdsvis stærke Stigninger paa Skovvejene, medens man i en flad Egn med gode offentlige Veje maa vogte sig for at have stejle Bakker paa Skovens Hovedveje. Hvor Befolkningen til Dels lever af Hestetillæg, vil den rimeligvis kræve bedre og mere jævne Veje, end hvor man kun lioldei Biugslieste. Ofte vil man staa sig ved at føre Træet paa Skovens Reg- ning ud til de større Veje fremfor at skulle bygge mange og kostbare Biveje af Hensyn til Kunder, hvis Nænsomhed over for Trækdyrene gaar ud over rimelige Grænser, og man bør ikke stole alt for sikkert paa, at den øjeblikkelige Prisforhøjelse, der fremkommer ved en Grundforbedring og Udvidelse af Di- striktets Vejnet, vil holde sig, naar Nabodistrikterne efterhaanden forbedrer deres Veje paa lignende Maade. Paa den anden Side kan et overdrevent Kniberi, hvor Talen er om Anlæg og Ved- ligeholdelse af Veje, let drive Kunderne bort fra Skovdistriktet, især hvis der i Nærheden findes andre Skove, med hvilke del maa konkurrere; eller man kan komme til at give det, der spares paa Vejanlæg, ud til en Forhøjelse af Vognlejen, hvor en